sig til en tyk gren. Måske er hun rollespiller alligevel, tænker han og betragter hendes sværtede øjenhuler i det ligblege fjæs. Ren dødning at se på.
Der går også et par goths på skolen. I ottende. Tobias kan ikke lade være med at glo på dem, når de står i frikvarteret og lader som om alting rager dem en papand. Altid klædt helt i sort og emotriste. Men hende her er ikke fra skolen. Det er hende fra Cityløbet. Hundrede procent! Tobias spekulerer på, hvad hun laver her.
Trods overraskelsen arbejder han sig opad, tager trinene i lange skridt. Pigen gør ikke mine til at flytte sig. Tobias indser, at han må løbe udenom hende. Igen. Han fæstner blikket til stien bag hende. Gider ikke glo på hende, men koncentrerer sig om sit løb og musikken i ørerne.
Idet han passerer hende, opfanger han en bevægelse tæt ved sit hoved. Noget farer forbi hans ene øre, som om hun har gjort et pludseligt move. Så går det op for ham, at hun har slået ud efter ham. Han ser sig tilbage og ser hende stå med grenen løftet som en kølle. Hun gør et nyt udfald frem mod ham. Instinktivt laver han en undvigemanøvre.
” Hvad har du gang i?” udbryder han, idet han dukker sig. Han taber et skridt og er ved at snuble over et af trinene, men han stopper ikke.
Han får intet svar. Hun løfter bare grenen igen og tager nogle skridt frem mod ham. Hun er syg i hovedet, tænker han. Total psykopat. Han har overvundet forskrækkelsen. Nu kommer vreden.” Idiot, nar!” lyder hans afskedssalut, idet han hurtigt fjerner sig. Han øger afstanden imellem dem. Vreden har givet ham kræfter. Men han er også rystet. Forsøgte hun virkelig at slå ham ned? Hans ene earplug er faldet ud og dingler i sin tynde ledning. Han får den på plads, mens han løber, men musikken føles pludselig distraherende, nu hvor kroppen er på vagt. Han afbryder den.
TRIN 2 57