Gyldne øjne
CAMILLA WANDAHL
LEA LØVBJERG
Linda trækker jakken tættere sammen om sig, mens hun går videre ned ad stien på vej hjem fra Billedskolen. Novembervinden er kold. Himlen over hende er dækket af skyer, og mørket er allerede ved at falde på. Hvis det ikke var overskyet, ville månen og stjernerne snart komme frem.
De små birketræer på hver side af vejen bliver lyst svagt op af lygtepælene. Lyset falder i cirkler uden om hver lygtepæl. Så hun skynder sig lidt fra den ene lysplet til den næste, så hun ikke skal gå for længe i mørket.
Det var en god dag på Billedskolen, for hun blev færdig med det billede, hun malede, og hun talte også meget med Tobias.
Det var nok især, fordi hun havde talt meget med Tobias, at det var en god dag. Hun ser hans mørke øjne for sig. Nøddebrune med et strejf af gyldent. Næsten som om der er rav i hans øjne.
Hun smiler og ryster på hovedet. Det er for fjollet at gå og fantasere om en dreng, hun har kendt, siden hun var lille. De er naboer og har tegnet store tegninger med detaljerede verdener og bygget huler i skovstykket mellem Grønnehusene og
TRIN 3 103