Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) | Page 14

mand, og i nogle andre kopper sidder nogle andre familier. Selvom vi sidder i den samme karrusel, kan vi godt se, at vi sidder i vores kop – og at de andre sidder i deres kop. Men Sofie ser det hele fra tekandens perspektiv. Det hele drejer rundt om hende. Derfor må alt det, hun kan se, også vedrøre hende. Sofie overraskede en dame fra et kreditinstitut, som var på besøg for at hjælpe os med nogle omprioriteringer af lånene i huset. Sofie hilste høfligt på damen og bænkede sig ved kaffebordet klods op og ned ad damen og gik i gang med at lave en tegning til hende, mens hun forklarede en hel del for den søde dame, der naturligvis blev noget overrasket (hvad Sofie ikke fornemmede). Sofie opførte sig, som om det var hende, der havde fået besøg. Vi måtte forklare Sofie, at damen var der for at tale med os voksne, og at hun kunne lave tegningen oppe ved spisebordet imens. Sofie har ingen fornemmelse for, hvad der er for privat, og hun kan sige ting lige ud i luften, for eksempel omkring sin krops udvikling, som kan få andre til krumme tæer. Det er vigtigt, at man forklarer Sofie tingene, så længe man bare ikke forventer, at Sofie får en fornemmelse for andre lignende tabuer. Sofies manglende fornemmelse for sammenhænge gør det umuligt for hende at generalisere, det vil sige, at overføre erfaringer til lignende situationer. Sofie genkender ikke mønstre i sociale situationer og genkalder sig ikke situationsafhængige fornemmelser fra tidligere oplevelser. Sofie har ingen nøjagtig fornemmelse for, hvad venskab betyder. Da hun var yngre, var hun meget besiddende. Hun kunne ikke forstå, at dét at være venner ikke betød, at man skulle være sammen i skolen hvert minut af hvert eneste frikvarter. I dag har hun lært, at andre ikke kan holde til den form for venskab, som hun gerne selv vil give og gerne selv vil have. Hun har lært at udholde, at andre vil tingene anderledes. Men hun har ikke forstået det selv. For at forstå andre skal man kunne genkende de samme følelser og fornemmelser hos sig selv. Sofie fornemmer ikke, hvornår noget er nok. Derfor forstår hun ikke, at andre gør det. Man kan godt sige, at Sofie oplever alting forfra, hver gang hun oplever noget. Hun har sjældent en god fornemmelse for, hvordan hun skal agere i forskellige situationer. Det er umuligt for hende at fornemme, hvor hun har andre mennesker. Hun lægger ikke sine oplevelser med andre mennesker sammen, så det kan danne grundlag for en bedre, bredere og mere samlet social kompetence. Sofie møder alle mennesker helt åbent, uden forbehold og næsten helt uden erfaringer, hver gang. Det gør hende meget sårbar. Hvis andre sårer hende eller generer hende, afskriver hun dem helt. Sofie har ingen fornemmelse for nuancer – alting er sort eller hvidt. Hvis andre har været svære at forstå, kan Sofie føle sig dum, og så risikerer de at blive afskrevet helt. På den måde bliver der til sidst afskrevet rigtigt mange, som er for svære at forstå. Sofies fornemmelse for fornemmelser kører anderledes, og Sofie får tit andre ti