Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) | Page 13

Sofies fornemmelse for… fornemmelser
Af Hanne Koborg Veje, mor til Sofie

Jeg har tit tænkt på, at det er, som om Sofie fornemmer anderledes end andre. Nogle gange fornemmer hun slet ikke, og andre gange fornemmer hun kun svagt – eller helt ved siden af. Sofie fornemmer ikke, hvornår noget er for meget, hvordan hun taler, eller hvor tæt hun stiller sig på andre mennesker. Sofies fornemmelse for tyngdekraften er sat ud af drift; hun kan for eksempel ikke blive rundtosset. Sofie fornemmer heller ikke sult, tørst, varme og kulde som andre. Sofie kan sagtens finde på at tage en tyk, varm striksweater på en sommerdag, hvor det er 28 grader i skyggen. Sofies fornemmelse for skik og brug er meget nedsat , så hun opfører sig ret ens, uanset hvilke miljøer hun færdes i. En dag hvor vi hentede Sofies to yngre stedbrødre hos deres (ret unge) mor, sagde Sofie yderst høfligt til hende: “Nu er jeg snart lige så høj som Dem!” – og på samme måde hilste hun formfuldendt høfligt på psykolog Trine Uhrskov, første gang de mødtes ved at række hånden frem og sige: “Mig en ære!”. Sofies manglende fornemmelse for rækkefølger gør hende forvirret over både dagligdagen og sit skoleskema, og det gør hende afhængig af tæt støtte og af vores tjeklister. Sofies tidsfornemmelse er ikke velfungerende, og det at lære klokken er meget svært for Sofie. Sofies fornemmelse af tid og sted er ustabil – hendes opmærksomhed retter sig kun mod en sansekanal ad gangen. Hvis hun sidder og læser i en bog, kan hun ikke høre, når skoleklokken ringer, heller ikke selvom hun sidder lige under den. Sofie fornemmer ikke alt det usagte, alt det vi hentyder til, det der står mellem linjerne, eller det vi kun mente for sjov. Sofies fornemmelser for dufte, farver, skønhed og renhed er til gengæld overdrevet overudviklede og giver hende problemer, fordi hun reagerer alt for kraftigt på stimuli, som hun ikke bryder sig om. Sofies retfærdighedssans er også overudviklet; alt skal deles ligeligt, og alt skal gå helt rigtigt til. Det værste for Sofie er, når hun bliver overbebyrdet med indtryk, for så flyder flere fornemmelser sammen. De kan føles ubehagelige, stressende og distraherende og kan være svære at styre. For at have selvbeherskelse skal man have en fornemmelse af, hvor man selv er på humørstigen – og hvornår man skal prøve at hidse sig ned. Det kan Sofie ikke, og derfor er det vigtigt, at man som voksen er et skridt foran hende hele tiden. Dét der gør det hele allermest uoverskueligt for Sofie, er hendes problem med at fornemme sammenhænge. Sofie kan ikke regne ud, hvorfor der skal porto på breve, selvom hun er næsten 12 år. Det kan man selvfølgelig lære, men problemet med at fornemme generelle eller helt basale sammenhænge forbliver der. Det gør hende ude af stand til at regne sig frem til, hvilke konsekvenser mange af hendes handlinger vil have, og hvordan verden er skruet sammen – og det er helt umuligt for hende at hitte rede i, hvad der gjorde hvem sur og hvorfor. Sofie kan heller ikke se hverken logik eller sammenhæng i, at hun få ballade for at forlade klassen, hvis hun er gået ud for at trøste en pige, der er gået grædende ud af klassen. I Sofies univers kan hun ikke skelne mellem, hvad der vedrører hende, og hvad der ikke vedrører hende, og hvilke ting lærerne skal håndtere. Man kan forklare det ved hjælp af et billede: Hvis vi forestiller os, at livet er som Dyrehavsbakkens karrusel, der forestiller en tekande med tekopper rundt om sig. Den går rundt og rundt og rundt. Jeg sidder i en kop sammen med min

15