Som opfølgning på klassedagen kan man som lærer opleve, at eleverne kan have ting, de ønsker at drøfte eller komme med tilbagemeldinger på. Det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig og konstruktiv måde. Det er klasserådet, der er ansvarlig for planlægningen og afviklingen af modulerne, herunder udarbejdelse af referat og handleplan. Klassens team skal hjælpe og støtte klasserådet i dette arbejde. Det sker ved, at teamet holder et møde med klasserådet, hvor planlægningen drøftes. Planlægningen tager udgangspunkt i bilag 1 (side 140) : ”Oplæg til klassedag i 1.t, 1.hf, 1.g, 2.g og 2.t” eller bilag 2 (side 142):”Oplæg til klassedag i 3.g, 3.t og 2.hf” På mødet inddrages bilag 3, side 64, hvor der findes dagsordensforslag til klassedagen samt skabelon til handleplan (Bilag 3, side 144). Desuden inddrages eElevtrivselsundersøgelseninddrages også, og det drøftes, hvordan den skal præsenteres. Efter klassedagen får teamet tilsendt referat samt handleplan, og det er teamets opgave at videreformidle dette til klassens øvrige lærere, dels ved at skrive eller lægge referat og handleplan i FC-konferencen, dels ved at behandle det på det førstkommende lærermøde.
Se al materialet til brug for klassedagene i bilag 3, side 64.
?????Elevernes fremmøde
Elever med svigtende fremmøde eller mere end sporadiske udeblivelser er et dårligt tegn. I reglen findes årsagen hos eleven og dennes eksterne miljø (og er dermed en sag for elevvejleder og elevfokusmøderne), men som lærer skal man altid være opmærksom på, om det er tegn på et dårligt klassemiljø eller klassekultur. Skolen lægger et relativ stort pres på eleverne for at sikre fremmødet ud fra en betragtning om, at udeblivelse i sig selv aldrig har løst nogen problemer. Skolens regler er formuleret i ”Støtte- og sanktionspolitik”, der omhandler både tilstedeværelse og aflevering af skriftlige opgaver. I det følgende omtales kun tilstedeværelsen, idet reglerne for aflevering af skriftlige opgaver er beskrevet på side 63. Læreren skal registrere elevernes tilstedeværelse og ikke tage stilling til fraværets årsag. Fravær registreres med enten 100 % eller 50 % - altså svarende til fravær i et helt eller et halvt modul. Det anbefales at udføre registreringen straks ved modulets start og direkte i Lectios registreringssystem, men det accepteres, at registreringen udføres senere, dog altid inden for den kalenderuge, hvor modulet afholdes. I en række tilfælde deltager eleverne i skolebaserede aktivitet samtidig med undervisningen, og i disse tilfælde foretager kontorpersonalet en godskrivning af fraværet baseret på deltagerlister m.v. fra de skolebaserede aktiviteter. Set fra elevside tæller alle former for fravær - sygdom af kortere varighed, læge- og tandlægebesøg, kørekort, pjæk m.v. - automatisk med i den samlede fraværsopgørelse. Typisk når det totale fravær overstiger 5 % vil elevvejlederen kontakte eleven for at drøfte situationen og orientere om konsekvenserne af et fortsat fravær. Grænserne for iværksættelse af de følgende sanktioner fremgår af tabellen.
Samlet for
Enkelt fag for
Sanktion
Tilbagetrækning
33