Lærerhåndbogen, 2013 vol, 1 | Page 30

pædagogiske ideer og erfaringer med sine kolleger i faggrupperne, og som lærer i et team skal man bidrage til den fælles forståelse af en klasses kultur og adfærd på lærermøderne og selvfølgelig være solidarisk med beslutninger taget på lærermøderne. I bilag 14 ”Hjælpe- og klageveje” findes en beskrivelse af, hvordan ledelsen håndterer elevhenvendelser om undervisning og læreradfærd. Klassen på særlige vilkår I klasser, hvor der i særlig grad er problemer med uforberedte elever, brug af pc i ikke faglig sammenhæng eller elever, der forstyrrer undervisningen, kan der i en periode etableres særlige regler. Elever, der således forstyrrer undervisningen – med snak eller irrelevant brug af pc, eller møder uforberedte op til timen, kan blive sendt ud i fællesområdet for at læse selv og registreres fraværende. De tte tiltag kan kun besluttes af rektor efter indstilling fra teamet. Rektor orienterer eleverne/hjemmet skriftligt om tiltaget og evt. varigheden heraf. ?????Evaluering af eleverne Standpunktskaraktererne skal udtrykke graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Op til især efterårets standpunktskarakterer er det vigtigt, at læreren er bevidst om at tydeliggøre for eleverne, hvad de faglige mål er i faget, så både lærer og elev gør sig klart, hvad eleven måles op mod. Karaktergivningen skal suppleres med individuelle tilbagemeldinger til eleverne, idet Bekendtgørelserne kræver, at eleverne løbende skal være orienteret om deres faglige standpunkt, hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig. Der er ikke bestemte krav til omfanget eller formen for denne orientering, heller ikke om det foregår skriftligt eller mundtligt. Hvis en elev henvender sig for at få en begrundelse for en karakter, skal læreren naturligvis tale med eleven om dennes standpunkt. Lærerens og elevens fælles forståelsesramme kan blive mere usikker, hvis karakteren oven i graden af målopfyldelse i forskelligt omfang bliver justeret i forhold til elevens opførsel, elevens motivation og tilgang til undervisningen, elevens forventede reaktion på karakteren osv. Sådanne ”pædagogiske karakterer” er ikke hensigtsmæssige, fordi karaktererne bliver flertydige i deres indhold, så eleverne kan tolke dem frit. Da eleverne i forvejen har tendens til at behandle alle forhold mellem elev og lærer som en personlig relation og ikke et professionelt forhold, så afsporer det læringsprocessen yderligere at åbne for at eleven kan opfatte karakteren som lærerens personlige kommentar til elevens evner og relationer til læreren. I stedet for at lade karakteren påvirke af elevens adfærd m.v. er det meget bedre at kommentere den slags i direkte i dialog med eleven eller tilføje sin opfattelse som kommentarer til karaktererne. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at læreren kan danne sig et indtryk af standpunktet, uagtet at eleven ikke af egen drift deltager i dialoger med læreren eller andre elever om faglige emner. 30