Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #8 - Vinter 2018 | Page 6
- Lokal Nyt -
Madglæde i dagplejen.
I ugerne 36-37 var der fokus på mad, maddannelse og måltider hos
alle dagplejere.
Formålet er at give børnene viden, erfaringer og oplevelser omkring
mad. Smage, føle og se, ja alle sanser er i spil. Det er hyggeligt at
sidde sammen ved bordet og spise det vi har lavet sammen. Vi får
også en god snak om det vi har plukket og hvad det skal blive til.
Jordbær bliver til marmelade og æbler bliver til kage og grød. De
nyopgravede kartofler bliver til kartoffelmos.
Vi har smagt på en masse forskellige ting; sure, søde, varme og
kolde madvarer. Det har været et par sjove og anderledes uger med
fuld fokus på mad og måltider.
Dagplejer Anne Christensen.
Så er vi igen i
Svanninge hallen.
Så er ”den private pasningsordning” flyttet ind i varmen, ind i
Svanningehallen. Det har vi glædet os til, for det betyder sved på
panden og en laaaang middagslur.
Vi mødes i hallen hver onsdag kl 9.30 og så bliver der hoppet,
kravlet, løbet, trillet, rullet og HYGGET. Der er aktivitet og glade
børn, lige meget, hvor man kigger hen.
Lige inden sulten for alvor sætter ind, ryddes der op, og de
medbragte madpakker indtages i kantinen. Så er der også kun en
ting tilbage onsdag formiddag........ en laaaang middagslur.....
Alle der går hjemme med et mindre barn, er meget velkommen til
at komme og lege med os i Svanningehallen. Onsdage kl. 9.30-10.30
+ madpakker.
Vh Heidi og Mulle, ” den private pasningsordning”
6