Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #4 - Vinter 2017 | Page 24
- Lokal Nyt -
Næste hus: Brahesvej 23
En aftægtsbolig til Svanningegård som er bygget senere.
Næste hus: Brahesvej 21
Vist nok en tidligere aftægtsbolig til Svanningegård. Her boede
Johanne Oxenbølle i overlejligheden. Hun var så vidt jeg ved datter
af den gamle sognefoged som tidligere ejede gården. Hun kaldtes
også Johanne Sognefoged. Hun var en meget aktiv dame som vidste
alt hvad der foregik i byen, og var hurtig til at fortælle det videre.
Hun nedstammer også fra Plougslægten. Underetagen udlejede
hun til den unge snedker Henry Ravn og hustruen Gerda, en
tidligere tjenestepige fra Kirkelygård, og deres to piger.
Næste hus: Brahesvej 19
Aftægtsbolig til Kirkelygård. Her boede den tidligere gårdejer Line
sammen med den tidligere fodermester Anna. Jeg husker Tante
Line, som vi drenge kaldte hende, som en virkelig skrap gammel
dame, men Anna var virkelig sød. Der var saftevand og kage, og
når jeg solgte lodsedler for FDF faldt der altid en ekstra skilling af.
Anna gik stadig lidt til hånde på gården når der skulle slagtes ænder,
brygges øl m.v.
Fortsættes i næste blad…
Udflugt til Tidens Samling
i Odense
Tekst: Pusser
Danske Seniorer var på tur til ”Tidens Samling” i Odense. Dejlig
og oplevelsesrig tur. Vi fik kaffe og kiksekage på stedet – havde en
dejlig tur hjem gennem det danske landskab. Vi sluttede dagen med
smørrebrød i Sognegården.
særudstillingen viser et lille udsnit af alle de effekter Tidens Samling
har på deres lager på havnen.
Effekterne bruges blandt andet til at leje ud til filmoptagelser, f.eks.
Matador - Badehotellet og andre film og serier i TV.
Særudstillingen vises, fordi det i år er 25 år siden, det hele startede.
Den øvrige udstilling er inddelt i årtier og det sidste årti er fra
80erne. Det er vældig spændende - og nostalgisk – at gå på
opdagelse i de årtier, man selv kan huske.
Udstillingen er ved at samle sammen til årtiet 90erne, så hvis man
har effekter fra dette årti, er man velkommen til at henvende sig til
”Tidens Samling, Odense”
24