Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #1 - Forår 2017 | Page 7
Lokal Nyt
der tog over. I Svanninge Bakker græsser
en flok Galloway-kreaturer, og de klarer
det meste af arbejdet. Ind i mellem må
Naturstyrelsen dog give de firbenede
medarbejdere en hånd, for at få skåret
træer og buske ned. Det er hvidtjørn,
birk, brombær og gyvel, der kan danne
tætte krat, som kreaturerne ikke kan
klare alene.
Gyvelen giver særlige udfordringer.
Gyvel er en busk, som kan blive to –
tre meter høj, og i forsommeren lyser
dens utallige gyldengule blomster op
i Svanninge Bakker. Humlebier og
andre insekter har kronede dage, når
de flyver rundt og henter pollen og
nektar i blomsterne – og ved samme
lejlighed sørger for bestøvningen. Gyvel
hører til ærteblomstfamilien, og hen på
sommeren afløser sorte bælge de gule
blomster. Bælgene indeholder runde,
hårde og hårdføre frø, som hver især kan
blive ophav for en ny gyvelplante. Frøene
slynges ud fra de modne bælge, og de
spredes i pelsen på græssende dyr eller
ved, at de bliver spist sammen med andre
planter, og spredes efter en tur gennem fx
en kos fordøjelsessystem. Birk, tjørn og
brombær spredes også i bakkerne, men
det er gyvelen, som er den sværeste at
styre.
Dræbende skygge
De unge gyvelplanter spirer frem mange
steder i Svanninge Bakker, og de kan
hurtigt danne tætte krat. Krattene skygger
for solens stråler, og forhindrer lyset i at
nå ned til græslandets græsser og urter.
Når planter ikke får lys vantrives de, og
efter nogen tid går de ud. På den måde
kan et tæt krat være med til at udrydde
fx tjærenelliker, vellugtende gulaks og
bredbladet timian i Svanninge Bakker.
Hvis det sure overdrevs karakterplanter
forsvinder, så er naturtypen også væk.
Gyvel er svær at holde væk
Gyvel er svagt giftig, og derfor er der ikke
mange dyr, der vil æde den. Galloway
kreaturerne i Svanninge Bakker går
uden om den, medmindre de er meget
sultne. På statens arealer er det ikke til-
ladt at benytte sprøjtemidler (Bortset fra
til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo), så
derfor skal bekæmpelsen ske manuelt
eller mekanisk. Små buske kan graves
op med spade, eller trækkes op med en
gyvelsnapper (en slags brækjern med
en klemme, der holder fast om plantens
stængel eller stamme). Større eksemplar-
er eller tætte krat skal skæres ned og
knuses med maskine.
I efteråret 2016 bad Naturstyrelsen Fyn
skoventreprenør Per Kjær om, at komme
med sin pistemaskine og rydde træer og
buske i de nordøstlige dele af Svanninge
Bakker. Pistemaskinen kunne køre på de
Bakker. Pistemaskinen kunne køre på de
stejle skråninger, og der blev ryddet både
gyvelkrat og arealer tilgroet med birk,
tjørn og brombær. Det ryddede materiale
blev enten kørt sammen i bunker, som
skal hugges til flis, der bruges i kraftvar-
meværker, eller det blev knust på stedet.
Kampen er ikke slut
Naturstyrelsen Fyn ved, at der ligger mil-
lioner af frø fra gyvel, birk, og tjørn og
venter på foråret i Svanninge Bakker.
Brombær vil skyde fra rodstumper i
jorden. Træer og buske vil vokse op igen,
men de er dog blevet sat lidt tilbage, og
græslandets planter får en chance for at
komme ind i kampen om lys og plads. Der
vil altid være træer og buske i Svanninge
Bakker. Det må der også gerne være, for
krattene giver føde, ly og skjul til masser
af dyr, men de skal holdes så meget nede,
at de græsser og urter, som hører til på
det sure overdrev fortsat kan trives. Så
Naturstyrelsen Fyn skal sikkert ud med
det ”tunge skyts” igen om nogle år.
Græsland i Svanninge Bjerge
Efter Bikubenfondens overtagelse af
Svanninge Bjerge, er skovarealer blevet
ryddet, og der er lavet store indhegninger,
hvor Welsh Black kreaturer græsser. Der
er gode chancer for, at græsland vil ud-
vikle sig i området. Flere steder har hede-
lyng allerede indfundet sig, så om 10 - 20
år er der med lidt held også partier med
surt overdrev i Bjergene. I Danmark, hvor
naturområderne er små og spredte er det
en god udvikling. To naturområder, der
ligger tæt ved hinanden, giver mere ro-
buste levesteder for dyr og planter, end
hvis de lå med stor afstand.
Billedtekst
Svanninge Bakker set fra Peders Post
s ø n d a g d . 1 8 . d e c e m b e r 2 0 1 6 . Tr æ e r
og buske er ryddet i efteråret 2016.
FA KTA BOK S
• I Sva n n i n ge Ba k ke r e r d e r
re g i s t re re t om k r i n g 1 2 5 fo rs ke lli ge
p la n t e a r t e r.
• I Sva n n i n ge Ba k ke r k a n d u m ø d e
Da n m a r k s 5 a r t e r a f kry b dy r:
Ma r k-f i r be n , a lm i n d e l i gt f i rb e n ,
s t å lor m , s n og og hu gor m .
• I Sva n n i n ge Ba k ke r leve r fle re
arter padder: Stor vandsalamander,
li lle va n d s a la m a n d e r, s pri n gfrø ,
s p i d s s n u d e t f rø, bu t s n ud e t frø o g
s k r u bt u d s e .
• I Sva n n i n ge Ba k ker kan d u
op leve f u g le s om g røns pætte o g
rød r yg ge t t or n s k a d e .
• I Sva n n i n ge Ba k ke r leve r d e n
s j æ ld n e ha s s e lm u s .
7