Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #1 - Forår 2017 | Page 7

Lokal Nyt der tog over. I Svanninge Bakker græsser en flok Galloway-kreaturer, og de klarer det meste af arbejdet. Ind i mellem må Naturstyrelsen dog give de firbenede medarbejdere en hånd, for at få skåret træer og buske ned. Det er hvidtjørn, birk, brombær og gyvel, der kan danne tætte krat, som kreaturerne ikke kan klare alene. Gyvelen giver særlige udfordringer. Gyvel er en busk, som kan blive to – tre meter høj, og i forsommeren lyser dens utallige gyldengule blomster op i Svanninge Bakker. Humlebier og andre insekter har kronede dage, når de flyver rundt og henter pollen og nektar i blomsterne – og ved samme lejlighed sørger for bestøvningen. Gyvel hører til ærteblomstfamilien, og hen på sommeren afløser sorte bælge de gule blomster. Bælgene indeholder runde, hårde og hårdføre frø, som hver især kan blive ophav for en ny gyvelplante. Frøene slynges ud fra de modne bælge, og de spredes i pelsen på græssende dyr eller ved, at de bliver spist sammen med andre planter, og spredes efter en tur gennem fx en kos fordøjelsessystem. Birk, tjørn og brombær spredes også i bakkerne, men det er gyvelen, som er den sværeste at styre. Dræbende skygge De unge gyvelplanter spirer frem mange steder i Svanninge Bakker, og de kan hurtigt danne tætte krat. Krattene skygger for solens stråler, og forhindrer lyset i at nå ned til græslandets græsser og urter. Når planter ikke får lys vantrives de, og efter nogen tid går de ud. På den måde kan et tæt krat være med til at udrydde fx tjærenelliker, vellugtende gulaks og bredbladet timian i Svanninge Bakker. Hvis det sure overdrevs karakterplanter forsvinder, så er naturtypen også væk. Gyvel er svær at holde væk Gyvel er svagt giftig, og derfor er der ikke mange dyr, der vil æde den. Galloway kreaturerne i Svanninge Bakker går uden om den, medmindre de er meget sultne. På statens arealer er det ikke til- ladt at benytte sprøjtemidler (Bortset fra til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo), så derfor skal bekæmpelsen ske manuelt eller mekanisk. Små buske kan graves op med spade, eller trækkes op med en gyvelsnapper (en slags brækjern med en klemme, der holder fast om plantens stængel eller stamme). Større eksemplar- er eller tætte krat skal skæres ned og knuses med maskine. I efteråret 2016 bad Naturstyrelsen Fyn skoventreprenør Per Kjær om, at komme med sin pistemaskine og rydde træer og buske i de nordøstlige dele af Svanninge Bakker. Pistemaskinen kunne køre på de Bakker. Pistemaskinen kunne køre på de stejle skråninger, og der blev ryddet både gyvelkrat og arealer tilgroet med birk, tjørn og brombær. Det ryddede materiale blev enten kørt sammen i bunker, som skal hugges til flis, der bruges i kraftvar- meværker, eller det blev knust på stedet. Kampen er ikke slut Naturstyrelsen Fyn ved, at der ligger mil- lioner af frø fra gyvel, birk, og tjørn og venter på foråret i Svanninge Bakker. Brombær vil skyde fra rodstumper i jorden. Træer og buske vil vokse op igen, men de er dog blevet sat lidt tilbage, og græslandets planter får en chance for at komme ind i kampen om lys og plads. Der vil altid være træer og buske i Svanninge Bakker. Det må der også gerne være, for krattene giver føde, ly og skjul til masser af dyr, men de skal holdes så meget nede, at de græsser og urter, som hører til på det sure overdrev fortsat kan trives. Så Naturstyrelsen Fyn skal sikkert ud med det ”tunge skyts” igen om nogle år. Græsland i Svanninge Bjerge Efter Bikubenfondens overtagelse af Svanninge Bjerge, er skovarealer blevet ryddet, og der er lavet store indhegninger, hvor Welsh Black kreaturer græsser. Der er gode chancer for, at græsland vil ud- vikle sig i området. Flere steder har hede- lyng allerede indfundet sig, så om 10 - 20 år er der med lidt held også partier med surt overdrev i Bjergene. I Danmark, hvor naturområderne er små og spredte er det en god udvikling. To naturområder, der ligger tæt ved hinanden, giver mere ro- buste levesteder for dyr og planter, end hvis de lå med stor afstand. Billedtekst Svanninge Bakker set fra Peders Post s ø n d a g d . 1 8 . d e c e m b e r 2 0 1 6 . Tr æ e r og buske er ryddet i efteråret 2016. FA KTA BOK S • I Sva n n i n ge Ba k ke r e r d e r re g i s t re re t om k r i n g 1 2 5 fo rs ke lli ge p la n t e a r t e r. • I Sva n n i n ge Ba k ke r k a n d u m ø d e Da n m a r k s 5 a r t e r a f kry b dy r: Ma r k-f i r be n , a lm i n d e l i gt f i rb e n , s t å lor m , s n og og hu gor m . • I Sva n n i n ge Ba k ke r leve r fle re arter padder: Stor vandsalamander, li lle va n d s a la m a n d e r, s pri n gfrø , s p i d s s n u d e t f rø, bu t s n ud e t frø o g s k r u bt u d s e . • I Sva n n i n ge Ba k ker kan d u op leve f u g le s om g røns pætte o g rød r yg ge t t or n s k a d e . • I Sva n n i n ge Ba k ke r leve r d e n s j æ ld n e ha s s e lm u s . 7