Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #1 - Forår 2017

Lokal Nyt Rydning af træer og buske i Svanninge Bakker Te k s t o g f o t o : J e s p e r Va g n C h r i s t e n s e n , b i o l o g v e d S t y r e l s e n f o r Va n d - o g N a t u r f o r v a l t n i n g , F y n HVIS MAN TAGER EN TUR I SVANNINGE BAKKER I LØBET AF VINTEREN, KAN MAN IKKE UNDGÅ AT LÆGGE MÆRKE TIL, AT OMRÅDET HAR FÅET EN TUR MED ”DEN STORE BARBERMASKINE”. KRAT AF BROMBÆR, TJØRN, BIRK OG GYVEL ER BLEVET RYDDET, OG STORE AREALER SER UD SOM PLØJEMARKER. DET ER NATURSTYRELSEN FYN, DER HAR STÅET BAG RYDNINGERNE, OG FORMÅLET HAR VÆRET AT GIVE NATURTYPEN ”SURT OVERDREV” EN HJÆLPENDE HÅND. Rydning af hensyn til overdrev Naturstyrelsen Fyn bruger af og til kræfter på at nedskære træer og buske i Svanninge Bakker. Det skyldes, at buske og træer ellers vil brede sig i området, og i løbet af få år udkonkurrere mange andre plantearter i bakkerne. Det kan man naturligvis vælge at betragte som naturens gang, men Svanninge Bakker er et såkaldt Natura 2000-område, for her findes en sjælden naturtype, et græsland, der hedder surt overdrev, og som Naturstyrelsen har en forpligtelse til at beskytte, og gerne få til at brede sig. Det gamle græsland I meget gamle dage, for nogle hundrede tusinde år siden – længe før mennesket opfandt hjulet og lommeregneren – var store dele af Europa dækket af mægtige stepper. Steppernes vigtigste planter var forskellige græsarter, og derfor er det måske bedre at kalde områderne for græsland. Græslandet i Europa kan beskrives som en tempereret variant af de savanner, der i dag findes nogle steder i Afrika – og som læseren måske kender fra TV-udsendelser om zebraer, gnuer og elefanter. På de europæiske græslande vandrede der også umådeligt store flokke af græsædende dyr: Mammutter, kæmpehjorte, vilde heste, uldhårede næsehorn og mange flere. Græsædernes aktiviteter holdt landskabet åbent og frit for skov. I perioder på omkring 100.000 tusinde år var der istid på den nordlige halvkugle. Istiderne vekslede med kortere varmeperioder. Under istiderne blev det nordlige Europa, Skandinavien og Rusland gemt under iskapper, som kunne være op til 3 km tykke. Når iskapperne smeltede bort, bredte tundra og steppe sig igen i de områder, der havde været iset ned. Selvom græslandet, med de store flokke af græsædende dyr, skrumpede ind under istiderne, og voksede i varmeperioderne, så var græslandet der dog hele tiden, og udgjorde et stabilt levested for de dyr og planter, som gennem årtusinderne havde tilpasset sig livsbetingelserne her. Mennesket kommer ind på scenen For omkring 10.000 år siden begyndte de første mennesker at ernære sig som landbrugere i Mellemøsten. I det frugtbare område mellem Syrien, Palæstina, det sydlige Tyrkiet, Irak og Iran, hvor der i dag er krig og konflikt, begyndte man at dyrke planteafgrøder og holde husdyr. Det var noget af en revolution. Nok skulle man arbejde mere for føden, end man skulle som jæger og samler, men til gengæld kunne man regne med det daglige brød, og landområderne kunne brødføde langt flere mennesker end før. Antallet af mennesker i verden voksede – og voksede. Menneskenes behov for plads til marker og husdyr fik det oprindelige græsland til at skrumpe ind. De store græssere blev enten spist af de mange mennesker eller fortrængt af deres husdyr. Græslandet overlevede mange steder, men nu var det husdyrenes græsning, der holdt skoven borte. For at gøre den lange historie kort, så var græsland en almindelig naturtype i Vesteuropa, og her i Danmark, helt frem til omkring 1950. På det tidspunkt gjorde den teknologiske udvikling det muligt at fremstille kunstgødning, sprøjtemidler og traktorer så billigt, at de fleste bønder fik råd til disse hjælpemidler. I samme periode blev det også nemmere at gennemføre omfattende dræninger af lavtliggende arealer. Alt i alt betød det, at mere areal kunne tages i dyrkning. Selv fjerne hjørner med sandede bakker og fugtige lavninger kunne nu bruges til landbrugsjord. Hidtil havde den slags steder været brugt til afgræsning med kreaturer, men nu kunne de anvendes til planteavl. Dermed forsvandt langt de fleste rester af græslandet – og også de fleste af de gamle heder og mange af engene. Græslandet var blevet forvandlet til et landbrugsland. Græsland – en spændende naturtype Græsland har eksisteret i hundrede tusinder af år. Det har givet mange arter tid til at indstille sig på græslandets livsbetingelser, og spændende tilpasninger af dyr og planter har fundet sted. På græslandet vokser fx den smukke tjære- nellike. Den har sit navn, fordi den på stænglen har felter med et tjærelignende klæbestof, som forhindrer myrer i at klatre op til blomsterne og tage pollen og nektar. Tjære-nelliker ”foretrækker” besøg af flyvende insekter, der er langt mere effektive bestøvere end myrerne. Græsland er den naturtype, hvor man kan finde flest forskellige plantearter pr. kvadratmeter. Det resulterer igen i føde til endnu flere forskellige arter smådyr. I Svanninge Bakker kan du således finde Danmarks fem arter af krybdyr og en stor del af padderne. I en tid, hvor vi taler meget om biologisk mangfoldighed – biodiversitet – er græslandet særlig vigtigt. Derfor har de europæiske lande indgået aftaler om at bevare de sidste små frimærker med græsland – og om muligt, at få dem til at vokse. Et netværk af naturområder I de europæiske lande findes et netværk af små og store naturområder. Det er landenes vigtigste naturområder, og man kalder dem for Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne ligger som øer i kulturlandskabet, og de er ”støttepunkter” for vilde dyr og planter. For at et naturområde skal kunne udpeges som Natura 2000-område, skal det enten være levested for særligt udpegede arter, eller det skal indeholde særligt udpegede naturtyper. Ofte begge dele. I Danmark har vi i alt 252 Natura 2000-områder. Heraf ligger de 23 i det fynske. Natura 2000-område

Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #1 - Forår 2017 | Page 6