Grøn omstilling
Den europæiske energikrise har skabt stor opmærksomhed på energieffektivitet og omstilling til vedvarende energi . Verdens globale investeringer i grøn teknologi har accelereret , og Det Internationale Energiagentur forventer , at der vil blive etableret lige så meget vedvarende energikapacitet i de kommende fem år , som der er blevet etableret i de seneste 20 år .
Ifølge partner Maria Holst Levin , der dagligt rådgiver virksomheder om deres grønne omstilling , er langsommelighed i godkendelsesprocesserne , men også i et vist omfang usikkerhed om fremtidig regulering , fortsat barrierer i den grønne omstilling . I slutningen af 2022 vedtog EU en midlertidig nødforordning , der har til formål at accelerere gennemførelsen af vedvarende energiprojekter og bryde nogle af de juridiske barrierer , der har forsinket tilladelsesprocessen . Og der forventes mere regulering fra EU , som vil understøtte accelerering af den grønne omstilling .
" Øget produktion af vedvarende energi har været på dagsordenen længe , men det går fortsat for langsomt i betragtning af den energikrise og sikkerhedspolitiske virkelighed , vi befinder os i . Derfor er det positivt , at EU-Kommissionen har handlet efter situationens alvor og tager skrappere midler i brug , så udbygningen forhåbentlig kan tage fart . Forhåbentlig vil nødforordningen have den ønskede effekt ," siger Maria .
Nødvendigt med en sourcingstrategi Forventningerne til 2023 er høje , og det er et stort politisk ansvar for at sikre fremdrift i omstillingen til en grønnere fremtid . Men for virksomheder kræver omstillingen energi – og den er fortsat dyr . Af den grund ser flere allerede mod optimering i forhold til sourcing af energi – et nødvendigt område , hvis virksomheder vil følge med :
" Forsyningsstrategier bliver mere udbredt , og med dét også strategiske tilgange til energiindkøb . Derfor er det nødvendigt at identificere strategiske indkøbsmuligheder . Det er også vigtigt at være opmærksom på energimarkedets bevægelser , så man kan lægge en relevant strategi for sin energirisikostyring til at mitigere de identificerede risici ," mener Maria .
Fart på den teknologiske udvikling Foruden fokus på energisourcing forventer Maria , at det kommende år vil blive defineret af endnu tættere og bredere samarbejde mellem aktører . Blandt andet om ny teknologi , hvor man allerede er godt i gang inden for Power-to-X og " carbon capture storage ". Teknologien er der og vil fortsat accelerere – de virksomheder , som endnu ikke er langt i deres arbejde med at reducere deres CO2-fodspor , er allerede bagud , mener Maria :
" I takt med at den grønne dagsorden og fokus på ESG vinder større indpas i såvel den politiske dagsorden som hos forbrugere , kan det for virksomheder , som ikke kommer i gang med den grønne omstilling i tide , betyde mistet terræn , sværere adgang til kapital og mistede kunder til konkurrenter , herunder investorflugt . Omstillingen er ikke blot et samfundsansvar , det er et konkurrenceparameter ."
Power-to-X : Power-to-X er en teknologi , der producerer brændstoffer , kemikalier og materialer på baggrund af grøn brint produceret ved elektrolyse . Formålet med " Power-to-X " er at bidrage til blandt andet den grønne omstilling indenfor transport og industri , hvor elektrificering kan være for dyr eller ikke er praktisk mulig .
Carbon capture storage : Carbon Capture and Storage ( CCS ) er en teknologi , der reducerer udslippet af drivhusgasser , især CO2 , ved at fange og opbevare det i stedet for at frigive det i atmosfæren . Processen indebærer at fange CO2 fra industrielle og energiproducerende faciliteter , transportere det til et opbevaringssted og derefter sikkerhedsopbevare det i undergrunden , eksempelvis i gamle olie- og gasreservoirer .
26