ITD Årsrapport 2014 ITD Årsrapport 2014 | Page 29

Kapitel 2 Transportarbejdet med lastbil i Danmark Afsnit 2.1 Den samlede lastbilkørsel i Danmark – en oversigt Det samlede godstransportarbejde med lastbil på det danske vejnet udgjorde i 2012 knap 15 mia. tonkm. Hovedparten, ca. 80 procent, var danske lastbilers nationale godstransporter. Udenlandske lastbilers nationale godstransportarbejde (cabotagekørsel) udgjorde ca. 2 procent, mens transportarbejde i forbindelse med international godstransport (im- og eksport samt transittrafik gennem Danmark) udgjorde ca. 18 procent. Målt i tonkm tegnede udenlandsk indregistrerede lastbiler sig for ca. 15 procent af det samlede godstransportarbejde i Danmark, hovedparten heraf i forbindelse med internationale transporter. Figur 17 på næste side viser udviklingen i det samlede godstransportarbejde på det danske vejnet fra 2004 til 2012 (eksklusiv transittrafik, da der ikke er data herfor). Andelen af udenlandsk indregistrerede lastbiler på det danske vejnet har været stigende fra 11 procent i 2004 til 16 procent i 2008. Siden 2008 er andelen igen faldet som konsekvens af, at det indenlandske godstransportarbejde med danske lastbiler er steget. Figur 16 . Godstransportarbejdet i Danmark fordelt på kørselsform og danske og udenlandske lastbiler 2012. % Cabotage udenlandske biler 2% Transittrafik gennem Danmark (skøn) 3% Im- og eksport udenlandske biler 11% Im- og eksport danske biler 4% National godstransport 80% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Institut for Transportstudier og TransECO2 29