Gert Jakobsen
• Født 1958
• Driver virksomheden Gert Jakobsen
Transport ApS i Hornslet
Specialet er tanktransporter
• Virksomheden har 15 egne lastbiler
• Bestyrelsesmedlem i ITD fra 2006-2010
og igen fra 2011
Næstformand i 2009-2010 og 2012-2013
Formand fra december 2013
10
Foto: Flemming Højer
Brancheorganisation
i takt med tiden
Formanden har en vision. ITD skal favne bredt og bygge på en positiv og løsningsorienteret tilgang. Brancheorganisationen skal udvikle sig i takt med tiden.
Du er blevet formand for en
brancheorganisation, der er
under forandring fra at være
en specialforening for eksportvognmænd til at være en
brancheorganisation for hele
vejtransporten. Hvordan ser du
på den udvikling, ITD har gennemgået i de senere år?
Det er en positiv udvikling, for nu
favner vi bredt. ITD har udviklet sig rigtig flot i takt med den
forandring, der er i samfundet og i
branchen. Der er utvivlsomt også
brug for ITD i morgen til at hjælpe
vognmændene.
Særligt afgørende ser jeg alle de
tilbud og services, ITD har til vognmænd, uanset om de har én bil
eller mange biler. Det gælder køreog hviletidspakken, tele, bogføring,
rådgivning osv. Her skal vi fortsætte udviklingen, gøre nuværende
tilbud bedre og udvikle nye.
På den politiske front har ITD også
rykket sig i den rigtige retning, og i
de kommende år vil vi blive endnu
bedre i forhold til politisk gennemslagskraft. Men det bliver som repræsentant for bredden i erhvervet
– ikke udvalgte særinteresser.