30 års Jubilæum
4
30 år med håndværk og design
- Det er så vigtigt, at man ikke bruger livet på at blive
frustreret over det, man ikke når, men i stedet vælger
at gøre noget af det man drømmer om. Det er drøm-
me og planer, der er med til at gøre det spændende at
leve!
Denne udtalelse kom vi med til en avisartikel om vores tur til USA i
1990 og det gælder stadig.
Drømme, ønsker, planer om noget vi gerne vil, har vi vel alle. I vo-
res familie (1989) havde vi i flere år drømt om at komme ud at rej-
se sammen i længere tid. Snakken faldt oftest på USA, hvor vi begge
har slægtninge efter immigranter. Når vi besøgte børnenes oldefar
(Else Marie’s bedstefar som fyldte 100 år imens vi var afsted), fortal-
te han altid levende om den gang han var i USA i 30’erne.
Var det så fantastisk et land?
Ja, vores drømme og ønsker gik i opfyldelse. Den 20. juli 1989 star-
tede hele familien Pedersen på en 5 måneders tur i USA. Vi havde
begge fået orlov fra Galtrup Efterskole. Else Marie gennem under-
visningsministeriet, Tage af skolen. Rejsen var en kombineret studie-
og ferietur. Vore daværende 3 børn, Peter 4 år, Grete 9 år og Bjørn
10 år, sagde farvel og på gensyn til børnehave og skole.
Vi lejede et motorhome som skulle være vores hjem og vi skrev til
familie og bekendte i USA om besøg.
Der var lagt en nøje rejseplan med besøg på skoler, hos kunstnere og
endelig et måneds ophold på John Cambell Folk School med kurser
i marmorering, træsnitning og meget andet. På hele turen var vores
hjem et stort motorhome.
Det blev en uforglemmelig tur igennem over 20 stater, besøg hos 16
forskellige amerikanske familier, både slægtninge og helt fremmede.
Når man rejser i længere tid er det så utroligt vigtigt at få styr på
alle sine oplevelse. Derfor skrev vi dagbog. Denne dagbog var så
baggrund for 5 rejsebreve som vi sendte hjem til skole, familie, ven-
ner og bekendte. Det var før internettet, så de hørte kun fra os de 5
gange.
Jeg, Else Marie, malede akvarelbilleder under hele turen. Det blev en
utrolig dejlig oplevelse at sidde stille et sted og illustrere oplevelser.
Ofte fulgte børnene mig og malede også som en del af deres sko-
learbejde. Jeg fik tid til at udvikle mit eget billedsprog, som fik stor
betydning for mit arbejde med undervisning på skolen hjemme i bil-
ledkunst. Det blev til en serie på 23 billeder som blev udstillet på
skolen efter hjemkomsten. Ligeledes havde vi dem med rundt til det
lysbilledforedrag, som vi holdt mange steder i de følgende år.
Vi underviste selv børnene og de sendte rejsebreve hjem til de-
res klasser hver 3. uge. Rejsebrevene bestod både af tekst og bille-
de samt fortællinger på kassettebånd. Disse rejsebreve blev samlet af
skolen i en mappe som de fik da de mødte i skole efter julen 89.
Uddrag af vores rejsebreve:
- Det er endnu ikke lykkedes os at finde noget groft brød eller groft
mel, som vi kan bage grovbrød af. Selv deres rugmel er så fint at I
ikke kan forestille jer det. Det er, som nogen siger: ”Hele denne nati-
on lever af blødt, hvidt, svampet brød.
- Når man kører i timevis uden at kunne se/skue andet end prærie-
ørken forstår man, hvor barsk det har været for nybyggere at rejse i
disse områder med dagmarcher på 25 miles (ca. 45 km) - De tog 3 -
4 mdr. om at krydse South Dakota - det tog os 2 dage!
- Sidst på dagen 3/9 nåede vi endelig Stillehavet. En forrevet tåget
klippekyst. Vores 9 årige datters kommentar: ”Skulle det være noget
særligt og hvorfor hedder det Stillehavet, der er jo store bølger”? Ja,
vi får mange gode spørgsmål fra vore 3 kvikke hoveder. MEN KRYD-
SET AMERIKA HAR VI - MÆRKELIG TANKE!!
- Efter at jeg Else Marie har besøgt og fortalt om Danmark på 2 sko-
ler her i Californien - er jeg blevet endnu mere glad for mit lærer-
job hjemme. På disse kæmpeskoler (fabrikker) underviser næsten alle
i kun et fag, har deres eget klasseværelse, hvor eleverne kommer 50
min. ad gangen. 5 klasser pr. dag med 30 - 35 elever i hver. Ca. 140
elever om dagen. Tænk at skulle rette så mange stile og her er ingen
rettereduktion!
- Fireants er overalt i det sydlige USA, kommet fra Mellemamerika.
Børnene har lært altid at tage sko på - efter at vi alle har prøvet at
”få BID”!!!
- 17/10 Nyhederne fortæller om jordskælvet i San Francisco hvor vi
var 1,5 måned tidligere. Det blev til megen snak om liv og død med
børnene efter dette.
- På Sanibel Island i Florida lejede vi cykler. Børnene elskede at have
cykler - det er nok det, de har savnet mest, det at kunne cykle en tur.
Eter 3 1/2 måned havde vi krydset USA øst-vest og tilbage igen. Den
sidste måned var vi på en kunsthåndværkerskole i North Carolina,
hvor vi deltog i forskellige kurser. Tæt på skolen boede Galtrup Ef-
terskoles tidligere forstander Knud Øland, hvor han havde sit eget
trædrejeri.
Under hele turen havde vi besøgt kunstnere, hvor det var muligt.
Samtidig havde Else Marie indsamlet forskelligt materiale - avisud-
klip, artikler fra blade, optaget interviews med forskellige mennesker
som kunne anvendes i engelskundervisningen. Vi havde boet ved 16
forskellige familier, så vi havde fået et godt indtryk af den almindeli-
ge amerikanske familie.
Vi oplevede USA på godt og ondt.
- D. 12/11 ankom vi til John C. Cambell Folk School. Skolen blev op-
rettet i 1925 efter forbillede fra den danske folkehøjskole. Grundtvig
og Kold hænger på væggen i dagstuen hvor vi synger morgensang.
Tilbageblik
Dejlige bekendskaber,
forskellige religioner og traditioner,
megen snak, fortælling samt diskussioner.
Indkøb, spare, spille og skrive,
håbe på breve, læse og drive.
Bade, fiske, spise og høre musik.
undgå jordskælv, tornadoer samt andet mystisk.
Vi har hinanden og har været heldige.