Kulturarv 14
Hvornår får vi et kurvemuseum i Danmark , så denne side af vores kulturarv bevares for eftertiden ?
Kurvealderen er her endnu af Per-Olof Johansson
” UNESCO ’ s 2003-konvention sikrer den immaterielle kulturarv - eller den levende kulturarv , som den også kaldes . Den levende kulturarv er vigtig , og vi skal værne om den . Den er en del af det , der former os som mennesker og binder os sammen i fællesskaber . Man kan ikke bevare levende kultur på samme måde , som man kan bevare en gammel kirke eller et landskab . En madtradition eller en folkedans eksisterer kun , hvis mennesker udøver den .”
Således formuleret på Dansk Folkemindesamlings hjemmeside . Folkemindesamlingen er af Folketinget udpeget til at varetage indformation og indsamling i henhold til konventionen , som Danmark tiltrådte i 2010 . Men det er Kulturministeriet som udarbejder de lister med emner , som Folkemindesamlingen skal indsamle interessenter efter . En første runde er gennemført i 2017-18 , og det var annonceret , at der i efteråret 2021 skulle inviteres til igen at foreslå emner til listen . Nu skriver vi 2022 og endnu er intet sket . ( Jeg har rykket !)
Stenalder , bronzealder , jernalder – det har vi styr på – takket være danskeren Jürgensen Thomsen , som i 1836 udmøntede de begreber som siden har fundet anvendelse over hele verden .
Det er de mennneskeskabte redskaber , som er begrebernes begrundelse , de redskaber som gennem tiden er faldet os i hænde fra fortiden , og som har kunnet finde vej til og opbevares på museerne .
Som et af menneskets første redskaber har sten ofte været nævnt – den sten mennesker kastede efter hinanden . Måske , hvem ved . Jeg kunne tænke mig at udvikle et andet begreb om de første tider . Fra min skoletid husker jeg begrebet samlere . En periode med samlere . Herfra er der ikke langt til at tale om kurvealderen . Og den er ikke slut endnu ! Men kurvene forsvinder jo , de er ikke så tydelige som materiel kulturarv og som immateriel kulturarv opfatter vi dem ikke umiddelbart , men det kan vi jo gøre noget ved med UNESCO ’ s 2003 konvention i hånden .
I Danmark er kurve ikke et emne , som optager museumsfolk . Enkeltkurve til samlingen , jo vist , men ikke den store sammenhæng .
Gammel bornholmsk kartoffelkurv
De bøger , der findes om kurve , er mest how to do , ikke med kulturhistorisk vinkel . Hvis jeg tager fejl heri , lader jeg mig gerne belære .
Jeg fattede Jacob Ludvigsens bog ‘ Danskernes egen historie – Hverdagsliv i det tyvende århundrede ’ - og fandt ikke en spånkurv blandt mangfoldigheden af ting . Ja ja spændende nok men altså ! Ingen andre kurve heller .
Jamen så Bjarne Stoklund : ‘ Tingenes kulturhistorie ’. Spændende bog men kurve må jeg kigge langt efter . En artikel om kurvene i kulturhistorien kunne vel være nok så vigtig som artiklen om hørivens historie .
Men så da Svenska Turistforeningens bog 1987 om træ – spånkurven kunne være et oplagt Per-Olof Johansson med spånkurve eksempel – synes jeg . I hvert fald kurve overhovedet , men det er ikke faldet redaktionen ind . Også i Sverige er det de udøvendes sag at være optaget af kurve .
Den gamle Politiken-håndbog fra 1971 ‘ Gamle danske håndværk ’ kan selvfølgelig ikke komme uden om kurvehåndværket ? Det har et anerkendt lav , som alle de andre gamle håndværk . På en udstilling i 2007 på Moesgård Museum , fik man et klart indtryk af , hvor mangfoldigt kurvehåndværket i Danmark har været , bortset fra , at Kurvemagerlauget ikke værdsatte spånkurve , skønt det var dem , der var flest af i perioden , så var de ikke med .
I bogen om gamle danske håndværk , dér figurerer ingen kurve , ikke en eneste . Hvert håndværk har sin bidragyder , og da ingen forsker beskæftigede sig med kurve , bortset fra H . P . Hansen i Herning , men han var død , så har den rare George Nellemann ikke fået øje på kurvehåndværket . Jeg holder af Nellemann af mange andre grunde , men denne udeladelse er en skandale . Han er ikke alene , og spørgsmålet er , hvordan vi retter op på skaden , og hvorfor det blev sådan .
I Frankrig har de en person Roger Hérisset , der som jeg er vokset op i en kurvefamilie . Han har kunnet noget , som mine evner ikke rakte til . Han kan flette , og han er uddannet etnolog og forsker og har præsteret et fantastisk værk om kurve i Bretagne . Ingen kan være i tvivl om udøvernes håndværksmæssige kunnen og den kulturhistoriske betydning af faget .
I Danmark er kurvehåndværket istedet for en profession og et fag , blevet rubriceret som en fritidsbeskæftigelse under navn af husflid . I Sverige har det tilsvarende hemslöjd fået en lidt anden status , nærmest repræsenterende nationens særkende . Interessen for husflid i Danmark er på linje med interessen for folkeminder . Kan forslidte ord dræbe betydningen af områder i kulturlivet ?
Pileforeningens navn lyder som et særhjørne af husflidsbevægelsen , men har udviklet sig til mere end det , den favner en bred interesse for kurve af hvad materiale , de end er . For flertallet en hobby , for en del et erhverv , og for en del også kunst .
Ikke desto mindre mangler vi kulturhistorikerne til at favne kurven både bagud og i samtiden . Læg fortidens snobberi bag jer og forstå hvilket værdifuldt område af kulturen , som her er blevet svigtet og negligeret .
Det er altså en uløst opgave at få kurven med i kulturhistorien i sine