Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Mona Morgenglad | Page 3

af indkøbsposer og barnevogne, albuer og tændte cigaretter. Hun bakser med besvær cyklen igennem klumpen af mennesker ved busstoppestedet. Så drejer hun ned ad Oehlenschlægersgade og stiller cyklen ved sin hoveddør. Jan er allerede hjemme. Den røde jakke hænger over gelænderet ude på trappen. „Mona?“ kalder Jan inde fra lejligheden. „Vi har ikke mere mælk. Jeg har lagt en tier på dørmåtten. Gider du?“ I Happy Kebab på Istedgade drejer kødet rundt på et stort metalspyd. Salim skærer det af i lange strimler. Han vinker Mona ind, men da hun skal til at åbne døren til butikken og genkender en pige fra skolen, der sidder sammen med sin mor ved et af bordene, fortryder hun. „Du lægger altså selv op til at blive drillet, når du kommer i skole med sådan en fjollet hat på hovedet,“ havde gårdvagten i skolegården sagt, og Mona bed sig i læben til det blødte for ikke at komme til at græde, mens pigen stod med korslagte arme ved 10