Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Mona Morgenglad | Page 2

Pigen på cyklen Hvis du står på Istedgade i København, og klokken er to om eftermiddagen, og det er en onsdag i oktober, så ser du nok en pige med skoletaske på ryggen spurte af sted på en rød cykel med en dreng i en grøn hættetrøje løbende efter sig. Du hører drengen råbe efter pigen, og du ser hundelufterne på pladsen ved den gule gavl løfte deres hænder truende, da pigen drejer ned ad Dannebrogsgade og cykler tværs over pladsen uden at se sig for. Pigen, du ser, hedder Mona. Drengen, der følger efter hende, giver op. Han trækker noget ud af lommen på sin hættetrøje og står et øjeblik og vifter med det og råber efter Mona, som bare cykler videre. Så stikker han tingen tilbage i lommen og går mod Istedgade igen. Mona ser sig først over skulderen, da hun er nået ud af porten ved Westend og står på Vesterbrogade. Drengen er væk. Hun er forpustet og helt varm i ansigtet. Foran hende ligger fortovet som en slange 9