Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Dyr med pels - og uden | Page 5

lyden, men jeg kan kun høre dem stønne, de slås nok om tv’et. Torsten er stærk. Der kommer ikke noget bump. Jeg har sat GTA på pause, Sille er færdig med at pakke, hun står med sin sportstaske og ved ikke om hun skal gå ud i gangen. Liva er ikke hjemme. Jonas er måske heller ikke hjemme, eller også sidder han oppe på sit loftsværelse med hovedtelefoner på. Der er stille derude nu. Der kommer stadig ikke flere bump. Det kan være svært at vide om en historie er slut, når den foregår i virkeligheden lige uden for døren til ens værelse. Der kommer ikke flere bump. Sille kigger på mig, og jeg nikker, så går hun. Hoveddøren smækker. Jeg læner hovedet tilbage mod væggen og ser op mod de tomme hylder i reolen. Jeg kan se at Sille har glemt den store pose med matadormix på øverste hylde. Jeg tænker på den tynde dame fra programmet om hvordan man opdrager sin hund. Hun ville have sagt at der skulle en fast stemme til. Store hunde adlyder ikke når man taler til dem med en lys stemme. Små hunde gør slet ikke. Men det er alligevel for sent med den faste stemme, Torsten står nok nede på græsplænen og samler de vigtigste af sine ting sammen. Han har den stemme han altid har haft, den er sådan lidt som om han har en fløjte nede i halsen, der kommer 21