Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Dyr med pels - og uden | Page 4

Sille ser på mig med store øjne. – Jeg sagde det jo,
siger jeg. – Hun gør altid det samme.
Sille har kun boet sammen med os i otte måneder,
så hun kan ikke vide det. Men sådan er det med mor.
Man ved at hun gør ting. Man ved at det er de samme
ting, hun gør hver gang. Man ved at så finder hun en
ny kæreste, og så skal vi snart flytte.
Sille tager sin sportstaske og begynder at putte tøj og
bamser i den.
– Bare rolig, siger jeg. – Hun kaster aldrig med børnenes ting.
Jeg holder øje med at Sille ikke tager noget, der er
mit, men der er nok alligevel ikke så mange af mine
ting hun gider have. Min dansklærer siger at man kan
se alting som historier, og hvis man mener at ens liv
bare er én lang kedelig fortælling fra man bliver født
til man dør, så tager man fejl. Det er om at have øje for
de små oplevelser vi går og har i hverdagen, for dem
kan man lave nogle udmærkede stile ud af. Når ens
marsvin dør på en dramatisk eller en almindelig måde
og den slags.
Så er det punkt 6: Lyden af mors kæreste der brøler (han hedder Torsten nu, og han plejer ellers ikke
at råbe særlig højt, måske er det første gang, jeg hører ham råbe): Ikke mit fladskærms-tv! Jeg venter på
20