Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) | Page 66
forældrens viden om autismepektret sig måske til en udsendelse om nogle børn i England, som kunne nogle helt fantastiske ting på særlige områder, men ellers fungerede dårligt på andre. Måske har de kun set filmen Rainman og vil slet ikke kunne kende deres barnebarn i den sammenhæng. Bedsteforældre har sjældent læst om autisme eller Aspergers syndrom, og derfor kan forklaringer om de ting, man frygter, der er galt med barnet, måske være svære at sætte sig ind i for bedsteforældrene. Det gør forfærdeligt ondt på forældre at forstå, at der muligvis er noget galt med barnet. Der er ingen grund til at tro, at det gør mindre ondt på bedsteforældre, men der er grund til at forstå, at det er meget naturligt, at bedsteforældre vil nå frem til erkendelsen af problemerne i et andet tempo end forældrene. Bedsteforældre har selv været forældre, og de har oplevet mangt og meget – uartige unger, frække unger, unger der ikke ville høre efter – og de har især oplevet, at tiden løste rigtigt mange ting. Endelig er det ikke ualmindeligt, at man ikke ønsker at tro på, at der er noget galt med barnet. Det er en proces, som forældrene måske selv tidligere har gennemgået. Det er vigtigt at give bedsteforældre den nødvendige tid til at acceptere og forstå og måske tilgive dem, hvis de undervejs mener, at man som forældre er for pylrede. Man må lade bedsteforældrene få tid sammen med barnet, og dernæst afvente at tiden arbejder: i takt med at barnet bliver ældre, og vanskelighederne bliver tydeligere, vil bedsteforældrene forståelse for barnets vanskeligheder øges. Der er ingen grund til at lade forskellige erkendelses-tempoer komme på tværs af et godt familiesammenhold. Ligesom i Sofies tilfælde kan bedsteforældre udfylde en meget vigtig rolle i barnets liv, fordi de ikke har et opdragende ansvar og i stedet kan fungere som et vidunderligt fristed for barnet.
66