Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) | Page 65
være mere perfekt, mere artig eller mere hensynstagende, end man i virkeligheden er. Nogle søskende prøver at få opmærksomhed fra forældrene ved at kopiere den (aparte) adfærd, deres bror eller søster har. Det kan være et signal om, at barnet føler sig overset. Det er en vigtig ting, at se om man kan arrangere det sådan, at søskende får eksklusiv forældretid hver for sig ind imellem. Det er også vigtigt, at søskende også får lov at opleve ting uafhængigt af hinanden. Det gælder for alle børn, uanset om de har funktionsnedsættelser eller ej, at de helst skal vokse op med fornemmelsen af, at de er noget helt specielt.
Bedsteforældre til et barn med Aspergers syndrom eller autisme En af de sværeste ting for bedsteforældre til et barn som Sofie er at følge forældrenes tempo, når der begynder at komme bekymringer omkring barnet. Bedsteforældrene har sjældent barnet i længere tid ad gangen og oftest ikke i hverdagene. Det er også sjæ ldent, at bedsteforældre ser barnet i daginstitutionen eller i skolen sammen med jævnaldrende børn. Hvis barnet er normaltbegavet og har en alderssvarende sproglig udvikling, har bedsteforældre ikke altid umiddelbart mulighed for at deltage i de bekymringer, som forældrene måtte have. Det kan være meget frustrerende for forældrene at savne opbakning omkring bekymringerne fra deres egne forældre, men ofte er der ikke tale om, at bedsteforældregenerationen ikke vil se bekymringerne - men at de vitterligt ikke kan se, at barnet er anderledes end andre børn. Dengang vores børns bedsteforældre gik i skole, var autismediagnoserne ikke i anvendelse endnu. Derfor begrænser bedste-
65