Donec sit amet dui
Maecenas ipsum purus, ultricies ut hendrerit ac, imperdi et lectus. Nulla facilisi. Proin porttitor bibendum rhoncus. Praesent imperdiet nunc et sem dignissim elementum. Donec lobortis congue fringilla. Donec consequat ornare sodales. Nunc posuere mattis mi, ut facilisis ligula accumsan vel. In consectetur accumsan diam, eget porttitor justo luctus id. Nulla porta nibh sed lacus feugiat fringilla. Nam ut leo augue.
Vivamus id ipsum
Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae. Cras et eros convallis risus ullamcorper aliquam at in odio. Quisque vitae rutrum mi. Aliquam ac erat at neque. Nulla facilisi. Proin porttitor bibendum rhoncus. Praesent imperdiet nunc et sem dignissim elementum.
Viverra et erat
Nunc erat velit, aliquet non consectetur non, placerat eget sapien. Donec pellentesque, enim ac gravida congue, lorem velit aliquet turpis, non adipiscing mauris dui at nisi. Nulla lobortis sagittis ligula, nec tristique nisl iaculis a. Proin cursus mi a nunc bibendum fermentum. Integer ultricies arcu et
nunc interdum id sagittis mauris pharetra. Duis elementum aliquam eros, nec egestas orci.
Danmark er repræsenteret, men uden magt
Danmark har som de andre deltagerlande i PISA et enkelt medlem i PISAs beslutningsorgan, The Governing Board. Danmarks medlem er udpeget af Undervisningsministeriet og altså ikke demokratisk valgt.
Netop i The Governing Board blev Svend Kreiners kritik taget op og i første omgang affejet. Efterfølgende pressede Danmark på, for at man tog kritikken alvorligt, og OECD har siden taget kritikken til efterretning, fortæller Claus Jepsen, specialkonsulent fra Undervisningsministeriet. Hvad der herefter sker, er dog op til OECD, erkender han.
Alligevel er Claus Jepsen ikke enig i kritikken af PISA.
”Vi er ikke blinde for, at det er ærgerligt, når OECD ikke besvarer kritikken, men vi mener altså, at produktet holder,” forklarer han.
PISA bør være åbne for kritik
Det bør være en selvfølge, at en organisation med så stor indflydelse som PISA tager et demokratisk ansvar og åbner op for kritik. Det mener Stefan Hermann, Rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han påpeger dog, at vi selv har været med til at øge den indflydelse betragteligt ved at lægge enorm vægt på PISA som udgangspunktet for en national samtale om skole. Det har skabt en ukonstruktiv debat, som, i stedet for at skabe løsninger i skolen, har gravet grøfter.
Vi håndterer PISA forkert, og det skader skolen
Professor fra DPU, Per Fibæk Laursen, er enig i det problematiske i PISAs store indflydelse, men han mener ikke nødvendigvis, at problemet ligger hos PISA selv.
”PISA er et storstilet forskningsprojekt. Problemet ligger i vores håndtering af prøverne,” siger Per Fibæk Laursen.
Han synes, at der er blevet lagt for meget vægt på prøverne, som, han mener, har været stærkt medvirkende til, at der bliver skudt med skarpt på de danske lærere fra både politikere og pressen.
Han mener, at den dårlige opfattelse af lærere smitter af på mange af landets forældre og deres børn, og det fjerner grundlaget for en god undervisning i skolen.
Han påpeger, at der er sat masser af tiltag i værk, siden den første PISA-undersøgelse kom, herunder indførelse af nationale test og store reformer af læreruddannelsen.
”Men der er ikke sket noget banebrydende i forhold til Danmarks placering på PISA-ranglisten, de år vi har været med,” argumenterer Per Fibæk Laursen.
Danskerne er såret på selvforståelsen
Lena Lindenskov, Lektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet, har arbejdet med PISA-undersøgelserne, siden de startede i Danmark. Hun mener, at kritikken er forfejlet. I hendes optik er det ikke PISA, som bestemmer de politiske vinde. Pisa er bare en anledning for politikere til at reformere skolevæsenet. Hun argumenterer for, at der længe har været en strømning mod at diskutere, hvad der er relevante kompetencer for børn og skabe skole derefter. Derfor synes hun, det er relevant at stille spørgsmålet, om tingene havde set væsentligt anderledes ud uden PISA-undersøgelserne.
For Lena Lindenskov er kritikken af PISA i Danmark også et udtryk for vores forestilling af os selv.
”Hvis undersøgelser viser, vi klarer os godt, så tror vi på det, men viser de, vi klarer os dårligt, så tror vi straks, de er forkerte.”
Hun påpeger at PISA eksempelvis har været med til at påvise, at den danske folkeskoles tilgang til to-sprogede elever ikke har været god nok. Her kan vi gøre det bedre. Den sammenlignelige viden i forhold til andre landes tiltag på området ville vi ikke have uden PISA.
Pisa eller ej - Danmark klarer sig ikke godt nok
I Stefan Hermanns optik er en del af løsningen på PISA store indflydelse, at man ser mere konstruktivt på, hvad vi kan bruge PISA til, og i lige så høj grad hvad vi ikke kan. For selv om han mener, at PISA har været tillagt al for stor betydning, så har den også åbnet vore øjne for mange gode ting.
”Vi var nok aldrig blevet inspireret af de gode skoler i Canada og Finland, hvis ikke vi havde haft PISA-undersøgelsen. Og PISA-undersøgelser eller ej, så står vi stadig med en udfordring, hvor danske elever ikke klarer sig godt nok,” siger Stefan Hermann.
International kritik
Læs brevet i The Guardian her: