4
Opstart og udvikling af
CSR-partnerskaber
Dette kapitel vil afdække særlige læringspunkter i forhold til opstart og udvikling af
CSR-partnerskaber. Kapitlet vil gennem kvalitative interviews med de fem socialøkonomiske virksomheder og deres samarbejdspartnere besvare disse spørgsmål:
•
Hvilke drivkræfter får socialøkonomiske virksomheder og virksomheder til at
indgå og udvikle CSR-partnerskaber?
•
Hvad lægger socialøkonomiske virksomheder og virksomheder vægt på i valg
af CSR-partner?
•
Hvilke faktorer påvirker CSR-partnerskabers etablering og udvikling?
•
Hvordan ledes CSR-partnerskaber?
Gode idéer er sjældent nok til at etablere og udvikle CSR-partnerskaber. Det kræver ofte en god forståelse for samarbejdspartners daglige virke, evner til at vælge
relevante samarbejdspartnere, klare målsætninger med partnerskabet, fokus på
at opbygge tillid og fælles forståelse, dokumentation af effekter og et særligt fokus på at lede og organisere udviklingsprocesser. Dette kapitel vil derfor fremhæve
særlige læringspunkt for socialøkonomiske virksomheder i opstart og udvikling af
CSR-partnerskaber.