3.7.3
Socialøkonomiske virksomheder kan kortlægge deres spidskompetencer indenfor
de tre hovedområder for CSR og tydeliggøre, hvilken værdi de tilbyder virksomheder gennem Værdikædemodellen. Kortlægningen af aktiviteter kan også bruges i
etablerede partnerskaber, hvor begge parter kan undersøge muligheder for at videreudvikle partnerskabet. Fx kan der være mulighed for at en socialøkonomisk
virksomhed, der er specialiseret i at håndtere en særlig medarbejdergruppe, kan
hjælpe virksomheder til at opbygge passende strukturer, så de kan få en større diversitet i deres egen medarbejdergruppe. Der kan også være muligheder for at en
socialøkonomisk virksomhed, der håndterer overskudsvarer giver informationer tilbage til virksomheden, så virksomhederne kan bruge informationen til at forbedre
deres virksomhedsdrift og mindske antallet af overskudsvarer. Socialøkonomiske
virksomheder, som opererer på andre markeder end virksomheden, kan indsamle
information om eksempelvis kundesegmenter, brug af produkter eller markedsanalyser, som virksomheden kan bruge til at udvikle produkter og markedspositioner.
Desto mere CSR-partnerskabet er integreret i partnernes foretagender, des stærkere vil partnerskabet være, og desto større social effekt vil partnerskabet kunne
skabe. Og jo mere integreret partnerskab er, jo mindre er sandsynlighed for, at en
af parterne trækker sig. Stærke partnerskaber er karakteriseret af et højt niveau af
tillid, hvilket mindsker omkostninger, da parterne vil bruge færre ressourcer på at
undersøge og kontrollere, om modparten lever op til sine forpligtelser.
45