27. Juli
Stuttgart. Fuldmåne.
Stående ved indgangen til Stuttgart Hovedbanegård kan jeg se hele vejen ned ad
gågaden. Byen er levende. Stive drenge og piger drikker øl, synger og griner højlydt.
Et imponerende fremmøde, selv på en sen weekendaften. Jeg har ikke lyst til at
være med. Min krop er udmattet, og mit hoved summer efter de mange timer i
toget. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal sove i nat. Jeppe har sagt, at han ville booke en
seng til mig på et af to billigste hostels i byen, men jeg nåede aldrig at høre hvilket
et, det blev. Jeg har ikke nogen mulighed for at tjekke det nu.
Manden bag disken i kebabshoppen peger mig i retning af en netcafé. Den har
selvfølgelig lukket. Det samme har turistinformation. Gående hvileløst i det syd-
tyske natteliv mellem fadøl og basrytmer, føler jeg mig malplaceret med min
store backpackertaske. Jeg går forbi en lang kø, der har formet sig uden foran en
McDonalds. Overfor ligger et fint hotel. Jeg går derind og op til receptionen, hvor
der står en dame i jakkesæt. Hun sætter røde ringe på et kort ved de to hostels,
jeg tænker, Jeppe kunne have booket. For at komme hen til det ene, skal man gen-
nem en park, hvilket damen fraråder mig så sent på aftenen. Så med krydsede
fingre går jeg mod det andet. Det er omkring tre kvarter til fods. Månen er fuld og
rød i aften.
CITAT N°43 • 43