BETTINA TEMBERG ELSKER regnfuldt gråvejr, for når solen skinner, er hun næsten blind. Når solen skinner, er hun pakket ind i langærmede trøjer, hatte og store, sorte solbriller.
Bettina har albinisme på 44. år. Hendes barndom har ikke været nem. I familien var der problemer, og det var svært for Bettina at finde fast grund. Albinismen gjorde det ikke lettere for hende, og hun har tidligt måttet sande, at livet ikke altid er nemt, når man ikke passer ind.
Da Bettina var fire år, skulle hun og moren på biblioteket. Hendes mor brugte flere timer derhjemme på at overtale hende til at tage solbriller på, så hun kunne beskytte sine øjne mod det kraftige sollys.“ Det ville jeg bare ikke. Det var sådan nogle bittesmå, sorte solbriller. Så kommer vi på biblioteket, og så er der en kvinde, der siger;‘ Ja, solen skinner jo ikke herinde!’ Jeg flåede solbrillerne af, og min mor var rasende på kvinden.”
Hverdagssituationer som den har vist hende, at det kan give modgang at være anderledes.
TILBAGE TIL BARNDOMMEN Bettina var ung i firserne, men hun har aldrig oplevet, hvordan det er at være ung. Hun var begrænset af sit svage syn. Mørke dansegulve og klare, blinkende spotlys fik hendes øjne til at flakke, og det gjorde det umuligt for hende at tage på diskoteker som de andre. Hendes lyse hud gjorde, at hun heller ikke kunne tage på strandture, da hun ville risikere forbrændinger. Usikkerheden afholdt hende fra at få et socialt liv.” Jeg føler nogle gange, at jeg er gået glip af noget. Der mangler sådan et stykke, hvor jeg ikke rigtig har været med i de andres udvikling.”
Bettina gik i stå. Når de andre talte om drenge og tog på dates, gik hun den stik modsatte vej. Hun begyndte at gå tilbage til barndommen. Der var alt for mange udfordringer ved teenagelivet.” Jeg begyndte at lege med en lille pige. Jeg ville også være barn. Det var meget nemmere. Jeg har tit tænkt på, hvad det egentlig var, der skete, da mine kammerater begyndte at
48 • CITAT N ° 35