BSF INSIDE | MARTS
Ledige med mange års forsørgelse på CV’et skal ud på arbejdsmarkedet
inden 2019 - sådan lyder målet for en ny indsats i BSF. Selvom denne
gruppe af ledige ikke umiddelbart er i nærheden af job, er områdechef for
Jobrehabilitering Kristina Bach overbevist om, at det nok skal lykkes.
Derfor bliver indsatsen også en fast del af hverdagen, når projektperioden
er ovre.
ORD: Sol Stoffregen
Ettusindesekshundrede og nierhalvtres. Det
er antallet af odenseanske borgere, der har
været på kontanthjælp i fem år eller mere, og
som ikke har haft held til at få foden indenfor
på en arbejdsplads.
For at knække den kurve er BSF blevet en
del af STAR-projektet ”Flere skal med”, som
sigter mod at få kommunernes aktivitetspara-
te kontanthjælpsmodtagere med lang ancien-
nitet ud i virksomhedspraktik og efterfølgende
lønnet job (ordinære timer).
I spidsen for ”Flere skal med” i Odense står
områdechef for Jobrehabilitering 1 Kristina
Bach, som er godt tilfreds med, at der i end-
nu højere grad kommer fokus på den vel-
voksne gruppe af aktivitetsparate.
- Vi har i Odense mange aktivitetsparate med
lang forsørgelse i forhold til gennemsnittet i
andre kommuner, og hvis du spørger mig
hvorfor, skal vi nok kigge lidt ind ad og på vo-
res egen indsats. Dels har der været medar-
bejdere med meget høje sagstal. Og dels har
vi været en del af frikommuneordningen, der
havde de bedste intentioner, men hvis frie
rammer for samtalekadencen medførte, at vi i
sidste ende holdt alt for få, siger Kristina
Bach og påpeger, at demografi og arbejds-
marked også spiller ind.
89 ud af landets 98 kommuner er med i
”Flere skal med”. I projektets løbetid fra
august 2017 til august 2019 har Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) afsat
15,6 millioner kroner til Odense Kommune,
som løbende udbetales, hvis forvaltningen
lever op til delmålene.
Det virker
Selvom projektets målgruppe er en stor
mundfuld – først og fremmest fordi de ingen
tilknytning har til arbejdsmarkedet, men også
fordi de har andre udfordringer såsom mis-
brug, hjemløshed og psykisk sygdom - har
Kristina Bach høje forventninger til projektet.
”Flere skal med” er nemlig bundet op på eksi-
sterende viden om, hvad der har god effekt
på de aktivitetsparates vej ind på jobmarke-
det.
- Der er skævet til tidligere STAR-projekter,
hvorfra man ved, hvad der virker på denne
borgergruppe. Og det virker altså at sende
borgere ud i virkeligheden på en arbejds-
plads, hvor man har en betydningsfuld rolle,
uanset hvad man laver og timeantal, og hvor
kollegaerne venter på én om morgenen. Så
selvom borgeren ikke går i ren ordinær tid,
står de bedre både i forhold til CV, selvværd
og økonomi, forklarer områdechefen for Job-
rehabilitering.
Tidligere tiders ide om konstruerede virke-
ligheder med interne praktikker og værk-
stedsafprøvning hos kommunen er i høj grad
streget til fordel for det rigtige erhvervsliv
med rigtige arbejdspladser, rigtige praktikker,
rigtige arbejdsopgaver, rigtige kollegaer og
rigtig løn.
5