BSF INSIDE | MAJ
VOXPOP
HVAD ER STEMNINGEN I FORHOLD TIL FLYT OG BYG I BSF?
#3
Jeg glæder mig til at sidde i storrumskontor
Asiye Demir, delt stilling i Beskæftigelsesøkonomi og Integration.
Flytter fra Tolderlundsvej 2, 5. sal til 6.sal.
Hvad glæder du dig mest til, når vi efter ombygningen er
på plads i nye lokaler?
- Jeg glæder mig til at skulle sidde i storrumskontor. Jeg har
prøvet det i Beskæftigelsesøkonomi, da vi flyttede til Skul-
kenborg.
Jeg kan godt forstå, at der lige nu er mange frustrationer i forhold til, at man skal sidde i
storrumskontorer, og at det påvirker arbejdsopgaver. Da Beskæftigelsesøkonomi flyttede til
Skulkenborg, var der i starten også en del frustration, men efter vi er flyttet og er kommet
på plads, så synes jeg, at der er faldet ro på. Som medarbejder synes jeg faktisk, at det går
godt.
Hvad fylder særligt meget for dig i forhold til den flytning, der står for døren?
- Jeg tager det stille og roligt. For mig er det ikke sådan, at flytningen fylder meget, men
jeg kan godt forstå, at det kan fylde for andre. Det er lidt fra person til person, hvordan
man har det med flytningen.
Hvis du måtte stille ét spørgsmål omkring flytningen eller ombygningen – hvad
skulle det så være?
- Hvorfor skal man hele tiden omorganisere og flytte rundt? Hvad er meningen med det
her?”
Camilla Staal Axelsen og Ann-Dorrit Lagoni besvarer spørgsmålet:
- Den seneste store omorganisering var i 2015, og der er ikke planer om en ny, svarer Ca-
milla Staal Axelsen.
Ann-Dorrit Lagoni fortsætter:
- I forhold til flytningen forsøger vi at indrette os klogt. Vi kan ikke undgå, at der løbende sker
ændringer i BSF, for vi er jo som arbejdsplads en levende organisme, hvor nye måder at gø-
re tingene på måske betyder, at vi skal flytte lidt rundt. Men som udgangspunkt skal ombyg-
ningen tage højde for en vis fleksibilitet. Det er netop det, der menes med at indrette os klogt
eller agilt, som det også kaldes.
8