Aarhus Panorama // september // 2018 | Page 9

APPETIT BYUDVIKLING FAMILIEFORØGELSE I GRAPPA-FAMILIEN NYE UNGDOMSBOLIGER OG CAFÉ PÅ VEJ TIL AARHUS NORD Den italienske restaurantfamilie Grappa annoncerer familie- forøgelse med åbningen af deres nyeste medlem; Grappa Deli. Modsat Grappa-familiens to andre restauranter er Grappa Deli et take-away sted placeret på Skt. Clemens Stræde 8. Her vil byens nye italienske deli sende hurtige serveringer ud over disken. Menukortet tæller alt fra friskbagte boller, croissanter og antipasti anretninger til sandwich af ciabattabrød, salater, sprøde pizzaer og andre italienske retter. Grappa Deli har i hverdagene åbent 9-18, og lørdag 10-16. Et nyt byggeprojekt er igangsat i det nordlige Aarhus, hvor 234 ungdomsboliger og en café vil stå klar i sommeren 2020. Langt de fleste lejligheder vil blive designet til studerende ud fra konceptet om, at de skal være delevenlige. Boligerne bliver mellem 50 og 85 kvadratmeter inklusiv egen altan. Planen er at skabe et livligt og attraktivt boligområde, hvor også den planlagte café i boligområdet vil kunne bidrage med dette. BYD EFTERÅRET VELKOMMEN MED SUPPE I LATINERKVARTERET TIDLIGERE HOVEDBIBLIOTEK ER NU KLAR TIL RENOVERING Sommerens bankende varme er så småt ved at gå på hæld. Efteråret er over os, ligesom den nærtliggende åbning af latinerkvarterets nye spisested Soup Nerds, som med sit suppekoncept vil være et kært og nyt tiltag i de kolde og regnfulde efterårsmåneder. Hver sæson tilbyder Soup Nerds fire typer supper, som tilføres yderligere smagsmæssig intensitet ved tilvalg af forskellige toppings. Prisen for en suppe, inklusiv brød, bliver omkring 75 kr. Der er ikke mere, der kan stå i vejen for det omdiskuterede byggeri ved Mølleparken. Lokalplanen blev endeligt vedtaget i april 2018, og nu er også totalentreprenøren fundet. Projektet har stået stille siden 2014, men nu kan aahusianerne se frem til et hostel, 85 nye boliger og en dagligvarebutik i den omkringliggende karré. Det er HT Højgaard, der skal renovere det gamle hovedbibliotek. Et projekt til en værdi af 216 millioner kroner. UDBRINGNING FRA BYENS BEDSTE RESTAURANTER BYGGEMARKEDSGRUND LAVES OM TIL NY BYDEL Fra den 20. september indtager et nyt udbringningskoncept Aarhus. Konceptet hedder Wolt og går i alt sin enkelthed ud på, at maden leveres fra byens bedste spisesteder. Siden sit indtog i København april 2017 og senest Odense i februar 2018 har Wolt mødt positive tilkendegivelser. Modsat andre udbringningskoncepter er restauranterne er nøje udvalgte på baggrund af deres høje kvalitet, ligesom servicen tillader, at man som kunde kan følge sin bestilling fra maden bliver lavet til, den leveres på sin hjemmeadresse. PensionDanmark vil kaste 2 milliarder kroner i et nyt byg geprojekt på Daugbjergvej i det centrale Aarhus, hvor byggemarkederne Stark og Silvan i øjeblikket hører til. Den nye bydel vil bestå af 70.000 kvadratmeter bæredygtige boliger og erhvervsbygninger med alt fra familieboliger, kontorbygninger og boliger til studerende. Håbet er, at den nye bydel vil imødekomme efterspørgslen på attraktive byrum med boliger og erhvervslejemål med god beliggenhed. Visualiseringen af projektet er endnu ikke på plads, men der arbejdes i øjeblikket på at videreudvikle området i forhold til lokalplanerne. 9