Favoritsted
Jens Blendstrup
BARNDOMSMINDER FRA BELLEVUE STRAND
TEKST // FOTO Daniel Skinbjerg
D en aarhusianske
forfatter Jens
Blendstrup er kendt for sine berigende , forargende og skæve fortællinger fra villavejene i Risskov . Gennem de seneste år har han udgivet flere bøger baseret på sit eget liv i bydelen - blandt andre ’ Luskefisefortællinger ’ og ’ Gud taler ud ’, hvor sidstnævnte bog blev filmatiseret sidste år . Selvom Jens Blendstrup i dag bor i Korsør , drages han fortsat af havet ud for Aarhus . Og Bellevue Strand er et af de steder , hvor hans erindringer fra barndommen er stærkest .
JEG HUSKER TYDELIGT udviklingen i Risskov , og hvordan et sommerhus før i tiden blev revet ned den ene dag , for at et hus dukkede op den næste . Først var der grusveje , og så kom der asfalt . Det var som et klondike . Jeg husker ikke , at man skelnede mellem , hvem der boede på den rigtige side af Nordre Strandvej . Men efterhånden som jeg blev ældre , blev der bygget flere og flere kæmpekasser dernede , hvor der før havde boet fiskere og særlinge . Der var en fantastisk spredning af mennesker , alt fra akademikere til knallertbøller med mælkekasser på bagagebæreret .
NOGLE AF MINE BEDSTE MINDER kommer fra Bellevue Strand . Alle de somre , hvor vi børn samlede flasker , som vi solgte til selvsamme strandhus , som ligger ved stranden i dag . For de penge , vi fik , kunne vi købe alverdens stranddyr , vandpistoler og slik . Vi fik lov til at være børn på en helt anden måde , end man gør i dag . Vi havde en helt anden form for frihed . Friheden lå i , at de gamle havde travlt med deres eget liv . Det var som om , der var to forskellige verdener – børnenes og de voksnes .
MIN STOREBROR OG JEG købte på et tidspunkt et par gummibåde nede ved Mini-Magasinet , som var en lille butik i Risskov . Meningen var , at vi skulle sejle hele vejen fra Bellevue Strand ud på Aarhus Bugten til Samsø . Vi blev uvenner på vejen derud , og min storebror valgte at punktere min båd . Vi endte derfor begge i havsnød knap 4 kilometer ude på havet . Heldigvis kom jeg op i hans båd , og vi måtte efterfølgende padle med hænderne hele vejen ind til bredden .
DA VI VAR UNGE , lå vi ofte nede ved Themsvej bag Bellevue Strand . Efterhånden blev det mere interessant at nærme os Bellevue , for det var der , damerne lå . Der foregik altid en voldsom flirten .
JEG HUSKER NATUREN rigtig godt . Vejret , der skiftede , det år , hvor der var bjerge af mariehøns , og øjeblikkende hvor man piskede væk fra stranden for at finde noget læ , fordi det begyndte at regne . Dengang vi opdagede hybenbuskenes egenskab som kløpulver , og al den dejlige ondskab der kom ud af det . Det er nogle af de bedste erindringer fra min ungdom . Altså før jeg opdagede Skæring Forsamlingshus og Diskotek Åkrogen .
46