Aarhus Panorama // september // 2018 | Page 45

Foto: Willem Popelier //Advertorial TANKEVÆKKENDE PROJEKT PÅ BISPETORVET: ER DU OGSÅ TILTRUKKET AF FRYGT? Tag med ind i et iscenesat spøgelseshus, når værket „Phobiarama“ rykker ind på Bispetorvet i forbindelse med Aarhus Festuge. Her bliver du konfronteret med din værste frygt, og måske kan du også lære af den, lyder det fra kunstner Dries Verhoeven fra Holland. Af Lene Grønborg Poulsen Der er nok at være bange for her i verdenen, hvis man tænder for tv'et, kigger på sin smartphone el- ler besøger diverse nyhedssites på nettet. Men hvor meget af vores frygt i hverdagen er egentlig reel, og hvor meget af den er konstrueret, spørger holland- ske Dries Verhoeven, som er kunstner og arbejder med det, han kalder „kulturel frygt.“ „Danmark er et af de mest sikre lande i verden. Alligevel føler mange sig måske usikre, fordi der i den off entlige diskurs er fokus på alt det, vi bør frygte. Derfor kan det være svært at adskille, hvad der er en reel trussel, og hvad der måske blot er et skræmmebillede,“ forklarer Dries Verhoeven og fortsætter: „Det er en underlig verden, vi lever i. På den ene side har verden aldrig været mere sikker, og på den anden side bombarderes befolkningen med ad- varsler. I dag er der ingen tiger, der gemmer sig bag et træ, og farerne gemmer sig måske nærmere i me- dierne. Det interessante er, at vores frygtreceptorer stadig reagerer på samme måde som for millioner af år siden, idet de hvisker til os: fl ygt eller kæmp!“ Det kan være farligt at udsætte folk for konstante advarsler om politiske kriser, for så vil de reagere derefter, mener Dries Verhoeven. Så hvordan skal vi som befolkning få øjnene op for, hvad der sker, når politikere for eksempel stiller skræmmeeksem- pler op, som aktiverer de centre i kroppen, der re- sponderer på frygt? Og hvordan skal vi vide, hvor- når truslen er ægte? Det er nogle af de spørgsmål, som tematiseres i det kunstneriske spørgelseshus på Bispetorvet un- der Aarhus Festuge. Dries Verhoeven vil helst ikke afsløre for meget, for en del af oplevelsen ligger også i overraskelsen. Men publikum inviteres på en rejse ind i et telt, hvor man følges ad to og to og udsættes for diverse input, som skal være med til at vise dig, hvordan du reagerer på at blive bange — om din frygt så er begrundet eller ej. FORSKELLIGE REAKTIONER I FORSKELLIGE LANDE „Phobiarama“ har været opført i fl ere forskellige lande, og ifølge Dries Verhoeven har det været me- get forskelligt, hvordan befolkningen har reageret på oplevelsen. I Grækenland stod teltet for eksem- pel lige udenfor parlamentet, og her blev oplevel- sen tolket i et stærkt politisk lys, mens den fi k folk til at diskutere de politiske dagsordener på en ny måde. I den anden ende af skalaen reagerede pub- likum i London og Amsterdam mere personligt, idet de blev overraskede over deres egen frygtre- aktion på noget, som de ikke kunne gennemskue. „Der var mange forskellige reaktioner. Nogen skreg og græd, mens andre rystede eller grinede efter oplevelsen. På den måde kan man sige, at „Phobiarama“ giver dig muligheden for at refl ek- tere over, hvordan din egen krop reagerer på at blive udsat for frygt,“ understreger Dries Verho- even, som mener, at vi dybest set også er tiltrukket af fare. „Vi kender det fra vores fascination af gyserfi lm, spøgelseshuse eller rutsjebaner. Her opstår der en adrenalin i kroppen, hvor vi kan træne vores frygt- receptorer i omgivelser, som vi ved er opdigtede. Vi lærer kroppen at slappe af midt i en iscenesat, uhyggelig oplevelse. På samme måde træner vi vo- res børn, når vi fortæller dem eventyr med uhygge- lige karakterer. Men hvad sker der, når politikerne ikke siger, at det her er en performance? Så kan der opstå en panik i samfundet over det ene eller andet emne, der bliver så reel, at vi faktisk ikke kan se, at den er konstrueret,“ påpeger han. I værket oplever du en kulturel, iscenesat frygt, og publikum har andre steder beskrevet turen som „at svømme rundt i et Twitter feed.“ „Oplevelsen skal gerne gå ind i din krop, for det er her, vi erfarer og måske lærer noget om os selv,“ afslutter Dries Verhoeven. Phobiarama, Bispetorvet, fredag 31. august - mandag 3. september. Onsdag 5. — lørdag 8. september kl. 14.00, 15.00, 16.00, 17.00, 19.30, 20.30, og 21.30. Søn- dag 9. september kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00, 15.00. Varighed: 45 min. Pris: 85 kr.