Martin Jørgensen kan så småt skimte afslutningen på sin
professionelle karriere. Den ender, hvor den begyndte nemlig på den grønne plæne for enden af Stadion Alle.
Den uvirkelige frugtbod
Netop fødevarer er et tema, der går igen hos Martin
Jørgensen. Han blev gift med sin Marianne i Aarhus
Domkirke i 2006, og i den forbindelse havde han 12
italienske venner med til brylluppet. En af familierne kørte til Danmark i en autocamper, og en af de
ting, der gjorde størst indtryk på italienerne, var en
frugtbod.
”Mine forældre havde en bod foran deres hus, hvor
de solgte frugt og grøntsager. Vores italienske venner
kunne ikke helt gennemskue systemet, og da det gik
op for dem, at man selv skulle tage sine varer og lægge
penge, tabte de både næse og mund. Det havde de
svært ved at tro, for som de sagde: Forsøgte man det
i Italien, ville man komme hjem til en fuldstændig
rippet bod. Og ens hus ville sgu nok også være væk,”
griner Martin Jørgensen, som medgiver sine venner, at
Italien på mange måder er et kaotisk sted sammenlignet med Aarhus.
”Lige præcis de venner kalder stadig den tur for deres
måske bedste ferie. Det er det, vi skal huske os selv på.
Aarhus er et fantastisk sted – ikke mindst fordi naturen
i og omkring byen er helt unik. Vi har de lækreste
strande og skove, og det glemmer vi nok nogle gange
at sætte pris på. Det er ikke ret svært at finde en helt
rolig plet ude ved vandet og så bare slappe af. Sådan er
det altså langt fra alle steder,” siger Martin Jørgensen.
Selv slapper han bedst af i sin egen have, men han
understreger, at lige præcis haven - og resten af huset er lukket land.
24
Den offentlighed, som ellers gennem tiden har fået lov
til at komme tættere på Martin Jørgensen end på langt
hovedparten af de fodboldspillere, der målt på kendisskalaen er nogle af de mest interessante mennesker i
Danmark.
Ikke helt Vild med Dans
Men hvorfor er det egentlig, at vi føler, at vi kender
den lune jyde med den tørre humor bedre end mange
af de andre?
”I ved det, jeg lader jer vide. Det er rigtigt, at jeg har
ry for at være åben og give lidt af mig selv, og der er
måske mange, der ved, at jeg har stort kørekort og
driver et busselskab. Der er også en del, der har set mig
i tv-programmerne med Morten og Peter. Men det er
alt sammen ting, der ikke kommer for tæt på. Jeg vil
gerne give noget af mig selv, men jeg trækker også en
klar grænse,” siger Martin Jørgensen, der afslører, at
TV2 havde planer om at lade danskerne få ham at se i
Vild med Dans.
”De har ringet fra Stjernerne på Slottet, men det er
altså ikke mig. Jeg har ikke lyst til at sidde og krænge
min sjæl ud på tv og fortælle om de traumer, jeg fik, da
jeg som syv-årig ikke måtte få en is. Jeg er også blevet
spurgt to gange, om jeg vil være med i Vild med Dans,
men det har ikke rigtig været muligt. Det duer ikke at
skulle give den gas på landsdækkende tv fredag aften
og så spille en fodboldkamp lørdag eftermiddag. Når
det løber over skærmen, bør jeg ligge i min seng. Men
det kan være, jeg skulle have overvejet det. Så kunne
jeg måske endelig have fået lært at danse,” siger Martin
Jørgensen.
Mr. Matador
I fodboldens verden har en 37-årig de facto nået
pensionsalderen, og derfor er det måske meget sigende,
at Martin Jørgensen i stedet for reality-programmerne
valgte at takke ja til en noget anden type tv-optræden
– nemlig et interview på TV 2 Charlie.
”Jeg havde mødt Michael Meyerheim et par gange, og
vi aftalte, at jeg skulle være med i hans talkshow.
Jeg var inde sammen med selveste Mr. Matador, Holger Juul Hansen, og det var faktisk en stor oplevelse.
Så ja – jeg er vist bare ved at blive gammel,” smiler
AGF-truppens ubetinget mest rutinerede spiller, der
bliver forstyrret af sine holdkammerater, som alle
passerer hans stol på vej over til eftermiddagens styrketræning. Han når lige at give en træner besked om, at
han måske bliver en smule forsinket, inden holdkammeraterne Anders Kure og Kasper Povlsen lader ham
forstå, at det bliver dyrt.
”Kure og Kalle styrer bødekassen, så jeg må hellere
komme af sted,” siger Martin Jørgensen og sætter efter
resten af træningsdragterne, der forsvinder om hjørnet
over mod træningslokalet. Han hænger et godt stykke
bag resten af flokken og går på en måde, der trods
kaffen stadig bærer præg af formiddagens træningspas.
Men han er jo et socialt væsen, så han følger med.
Næsten dovent roligt