Aarhus Panorama // marts // 2021 | Page 8

KORT OG GODT
BYUDVIKLING

NY BYDEL OVER BANEGRAVEN SKROTTES

Den debatterede overdækning af Banegraven i Aarhus lægges nu på hylden . Det sker , da Folketinget vurderer , at overdækningen af banegraven , som skulle have lagt grund til en helt ny bydel , kan forsinke den planlagte elektrificering af jernbanen og en udbygning af Aarhus Hovedbanegård . Projektet kunne i sidste ende betyde , at det ikke ville blive muligt at indsætte el-tog til Aarhus i slutningen af 2026 . Derfor indstiller borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand for Teknik og Miljø , Bünyamin Simsek , yderligere undersøgelser af muligheden for at skabe den nye bydel . Det er i over 100 år diskuteret , om banegraven skulle overdækkes mellem Bruuns Bro og Frederiksbro .
67.053 mennesker pendler til Aarhus Kommune
Med 96 meter er Aarhus Domkirke stadig den højeste bygning i Aarhus
Ø-HOP
FRA DOKK1 TIL SAMSØ PÅ EN TIME
Snart bliver det muligt for gående og cyklister i Aarhus at hoppe på den spritnye hurtigfærge og være på Samsø på en time . Færgen Lilleøre kommer nemlig til at sejle mellem Sælvig og Dokk1 fra 26 . april . Hurtigfærgen vil starte med at have fire daglige afgange , mens det opjusteres til fem daglige afgange fra 26 . juni og indtil 1 . august . I vinterhalvåret sejler Lilleøre dog kun to til tre gange dagligt . Borgmester på Samsø , Marcel Meijer , håber , at hurtigfærgen vil gøre , at flere ønsker at bo på Samsø og arbejde eller studere i Aarhus .
8