Aarhus Panorama // maj // 2018 | Page 34

Hun lagde sig i sengen , udmattet , men uden at kunne sove . Tankerne hvirvlede som en orkan rundt i hendes hoved : ’ Hvorfor er jeg her ? Hvad skal der ske nu ? Hvor er min familie ?’
Den første tid var ensom , og efter tre måneder på Sjælsmark , kom Babishayini Raveendran til asylcentret Gribskov , der var et permanent center for unge under 18 år . Her mødte hun en tamilsk veninde . Sammen kunne de dele savnet og ensomheden .
Der udformede sig langsomt en hverdag for øjnene af Babishayini Raveendran med sprogskole om dagen , pigesvømning mandag aften , en voksende vennegruppe og fejring af fødselsdage i fællessalen , hvor centrets mange kulturer levede i samhørighed .
Flugt fra Danmark Fremtiden falmede dog ligeså hurtigt , som den var lysnet . Udlændingestyrelsen afslog Babishayini Raveendrans ansøgning om opholdstilladelse . Hun klagede , men snart fulgte også et afslag fra Flygtningenævnet . Nu var der kun Justitsministeriet tilbage .
Samtidig fyldte Babishayini Raveendran 18 år og med myndighed fulgte et nyt asylcenter : Kongelund . Ligeså forhåbningsfuld hun havde været på Gribskov , ligeså fortabt var hun på Kongelund .
" Da jeg åbner døren , står der tre politibetjente , som siger ' du er anholdt , og du bliver sendt tilbage til Danmark '. Det var et kæmpe chok , og jeg måtte ikke pakke eller ringe til nogen . Jeg kunne ikke snakke , jeg græd bare .”
- Babishayini Raveendran om at blive anholdt i Schweiz
” Det var svært at komme til et voksenasylcenter . Jeg havde ikke længere en kontaktperson . Personalet var ikke søde og hjalp mig ikke . Jeg skulle selv klare alt . Men jeg var jo stadig bare en ung pige ,” beskriver hun , mens hendes håndflader søger uforstående opad .
Venner og aktiviteter blev erstattet med ensomhed og stress . Hver dag efter skole gik hun alene på sit værelse og tænkte på sin familie .
Hun fandt trygheden gennem sin tamilske kæreste fra Schweiz , som hun havde mødt på Facebook . De delte dagligt deres tanker over Skype . Så da Justitsministeriet gav hende tredje afslag , tog den 20-årige Babishayini Raveendran til Schweiz med håbet om en ny chance .
Schweiz blev dog en kort fornøjelse . Babishayini Raveendran kom på et asylcenter og begyndte at lære tysk . Men en nat lød et par hårde , konsekvente bank på hendes dør .
" Da jeg åbner døren , står der tre politibetjente , som siger ' du er anholdt , og du bliver sendt tilbage til Danmark '. Det var et kæmpe chok , og jeg måtte ikke pakke eller ringe til nogen . Jeg kunne ikke snakke , jeg græd bare . Det var den værste dag i mit liv . Jeg glemmer aldrig den dag . Det kommer nogle gange , når jeg sover den dag i dag .”
I tre uger sad hun i schweizisk fængsel . Alene på et lille værelse med intet andet end et toilet og en lille lem i døren , indtil hun skulle tilbage til Danmark .
Med udrykning til Hillerød Da Babishayini Raveendran ankom med flyet til Danmark ventede to betjente og endnu en måneds fængsel . Efter en tur i retten og et løfte om , at hun nu ville samarbejde , fik hun lov til at komme til Sandholmlejren , indtil hun skulle sendes tilbage til Sri Lanka .
To måneders fængsel havde sat sig på Babishaiynis krop . Hendes knogler kom til syne , urenheder bredte sig i ansigtet , og hendes blik var fjernt og tomt . Folk omkring hende kunne ikke genkende hende . Månederne på værelset gik . Kun i selskab med sine egne tanker og ventetiden på at skulle rejse tilbage .
En dag fik Babishayini Raveendran nok . Nok af frygten og ensomheden . Hun ønskede bare at slutte det hele . I desperation skruede hun låget af en flakse opvaskemiddel og drak . Som stod hun midt i et bål , begyndte det at brændte i hele hendes krop . Svælget snørede sig sammen . Hun tog sig til halsen og besvimede på gulvet . Kort tid efter kom ambulancen , der var tilkaldt af centrets personale , og kørte Babishayini Raveendrans livløse krop på Hillerød Hospital .
Fem år , fem asylcentre Babishayini Raveendrans liv fortsatte . Efter en uge på psykiatrisk afdeling kom hun på et asylcenter for psykisk sårbare . For første gang i sin tid i Danmark blev hun tilbudt psykologisk behandling . Snart var hun tilbage på skolebænken .
Gennem et voksende tamilsk netværk knyttede hun sig til en tamilsk familie i Aalborg , som hun besøgte flere gange om måneden .
" De passede på mig . De troede på mig . De behandlede mig ligeså godt som deres egen datter ,” forklarer hun .
Med en kontaktperson , nye venner og sin aalborgensiske familie begyndte livet endelig at gå fremad for Babishayini Raveendran .
Den 23 . december 2015 var hun i Aalborg for at holde jul , da hendes telefon ringede . Efter fem asylcentre på fem år , flugt og selvmordsforsøg fik Babishayini Raveendran endelig tilbudt opholdstilladelse i Danmark .
Livet i dag I dag bor 24-årige Babishayini Raveendran i Aarhus med sin forlovede , der også er tamiler , og læser til laborant på Viby Erhvervakademi . Hvert år skal hun genansøge om opholdstilladelse . Hun fik i 2016 kontakt til sin lillebror i Sri Lanka , der ligesom hende blev skilt fra familien . Det er ikke lykkedes hende af få kontakt til sine forældre , der menes at være flygtet til Indien .
Vigtigste personlige genstand
Om halsen bærer Babishayini Raveendran altid den guldkæde , som hun fik af sine forældre til sin 10-års fødselsdag . Den er ægte guld , og guld har minder . Halskæden minder hende om livet med sine forældre , som hun sidst så for 9 år siden .
Borgerkrigen i Sri Lanka
• Borgerkrigen i Sri Lanka var en væbnet konflikt mellem den Sri Lankanske regering ( som i overtal består af Singalesere ) og De Tamilske Tigre .
• Borgerkrigen varede fra 1983 indtil 2009 .
• Det formodes , at mellem 80.000- 100.000 mennesker blev dræbt under konflikten .
34