DET sociale øverum
Ungdomslivet er ofte præget af, at man er til stede i
mange sociale fællesskaber – i skolen, på arbejdet eller
ved fritidsaktiviteter. Fællesskaber, der kan være med
til at definere, hvordan man udvikler sig som person.
Derfor kan det være særligt vanskeligt, hvis man finder
sig selv stående udenfor. Hvis man føler sig isoleret
og ensom i en periode af livet, hvor man skaber sin
identitet.
Julie storgaard Philipp
Pernille Thorup
”Det er en følelse af tomhed. At jeg
mangler et eller andet i mit liv. Og det
er ikke altid til at vide, hvad det er.”
Frederik Trier sidder foroverbøjet i læ-
nestolen. Den ene albue er placeret på
armlænet, og hagen hviler støttende i
håndfladen. Han kigger lidt rundt i rum-
met, alt imens han prøver at beskrive
den følelse, der for mange kan være
svær at sætte ord på. Og nogle gange
svær overhovedet at erkende er til ste-
de. Ensomheden. Vi befinder os i Plexus.
Et værested for ensomme unge i Aarhus
stiftet af Ungdommens Røde Kors, hvor
28-årige Frederik Trier er kommet i snart
fire år. Her har han, sammen med andre
unge mellem 20 og 35 år, mulighed for
at møde ligesindede, der som ham selv
oplever at føle sig ensomme i kortere
eller længere perioder af deres liv.
Ensomheden rammer
særligt unge
Omtrent fem procent af danskerne fra
16 år og opefter føler sig ensomme. Det
konkluderer en analyse udarbejdet af
Region Midtjylland og DEFACTUM for
Mary Fonden. Og ensomheden er størst
blandt de unge mellem 16 og 29 år. Her
er det op mod 64.000 unge, over seks
procent, der føler sig ensomme.
Der er derfor god grund til at sætte
fokus på unges ensomhed, netop fordi
ungdomslivet er en periode med stor
udvikling og forandring. Det mener Anne
Salling Kjøller, der er formand og frivillig
hos værestedet Plexus i Aarhus:
”Der er mange ting, man som ung skal
tage stilling til. Hvilken uddannelse skal
jeg tage? Hvor vil jeg bo? Hvilke typer
mennesker vil jeg færdes med? Og kan
jeg egentlig finde nogen, der er ligesom
mig?” siger hun.
Derfor er det vigtigt med steder som
Plexus, der kan fungere som en form
“På trods af, at ungdo msliv et
ofte er karakterise ret ved
sociale bånd og relat ioner
på alle mulig e måder, så er
der nogle unge, der egent lig
føler sig udenfor, og som
savne r nogen at være samm en
med. Og det gør de, selvo m de
ofte er i mødet med mang e
andre.”
- Mathias Lasgaard, forsker
for socialt øverum for de unge, der har
svært ved at skabe vedvarende sociale
bånd og deraf let kommer til at føle sig
ensomme. I Plexus er der flere gange
om ugen mulighed for at mødes med
andre unge – frivillige såvel som brugere
– og snakke, lave mad, spise sammen,
tage i biografen og mange andre sociale
aktiviteter. Alt sammen med formålet
om at styrke de unge og hjælpe dem ud
af ensomheden. Og i Plexus er forholdet
mellem brugere og frivillige langt fra
sort-hvidt, forklarer Anne Salling Kjøller:
43