” Jeg tror ikke , der findes nogen typisk AGF-fan . Vi er alle sammen så forskellige . Der er klart en overvægt af mænd , men der er også både kvinder og børn imellem ,” fortæller Mads Rundstrøm .
” Når man taler om fodboldkultur i skolen og medierne , kommer det næsten altid til at handle om hooligans og White Pride , og så kan man godt føle sig lidt udstillet eller sat i bås ,” siger Magnus Tholstrup .
” De typer er der selvfølgelig også , men de er ikke i overtal ,” supplerer Mads Rundstrøm , og Magnus Tholstrup fortsætter :
” Nej , her er alle mulige typer – lige fra socialgruppe 1 til 5 , tror jeg .”
15.32 : Fanmarch gennem byen Fansene har nu samlet sig uden for barerne på Sankt Pauls Gade . Det ubeslutsomme danske forårsvejr viser sig fra sin absolut værste side denne søndag . Regnen siler ned , og en iskold vind bider i kinderne og farver dem lyserøde . Men for de allermest dedikerede AGF-tilhængere er alt vejr stadionvejr , og en smule regn skal ikke holde dem fra at bakke op om byens hold . Der lyder spredte klik fra øldåser , der knappes op , før et optog af huer og
” Jeg tror ikke , der findes nogen typisk AGF-fan . Vi er alle sammen så forskellige . Der er klart en overvægt af mænd , men der er også både kvinder og børn imellem .”
Mads Rundstrøm , AGF-fan
mørke dynejakker bevæger sig gennem regnen med kurs mod Ceres Park . Ind imellem lyder et ” sjå-lå-lå ” eller et ” kom så ’ De Hviie ’” fra mængden .
” Vi går som regel altid og gejler hinanden lidt op på vejen . Man bliver nogle gange lidt et andet menneske , når man træder ind på stadion , tror jeg . Både på godt og ondt ,” fortæller Magnus Tholstrup .
” Til tider kan der faktisk nærmest være decideret had indblandet . Hvis for eksempel modstanderen hedder Brøndby IF kan man godt få råbt nogle ting , som måske ikke lige er så rare ,” griner Mads Rundstrøm .
Der er nu ikke meget gang i optoget endnu . Til gengæld er der fart på . Fangruppen ignorerer den røde mand ved fodgængerfeltet foran Tivoli Friheden og bevæger sig hastigt videre . Halvtag , øl og varme pølser lokker lige fremme .
16.53 : Opgøret nærmer sig Gruppen af fans er ved at have indfundet sig på C-tribunen . De fleste er mænd , men der er også enkelte kvinder og et par yngre drenge imellem . Flere hilser på hinanden , som de tager plads . En mand har taget en tromme med , og rytmerne lyder allerede og finder vej til folks fødder . En tung lugt af cigaretrøg og pølser spreder sig .
For AGF er det en hjemmekamp , men jeg er på udebane . Selvom jeg er indfødt aarhusianer , har jeg kun befundet mig på ’ De Hviie ’ s ’ territorium en enkelt gang før . En skæbnesvanger lørdag i år 2010 , hvor min lillebror i mangel på bedre havde slæbt mig med til kamp . Det var OB , som var på besøg . Kampen endte 3-0 til fynboerne , og AGF måtte sige farvel til Superligaen . Det er vist ikke nødvendigt at fortælle , at der var pænt dårlig stemning . Folk udvandrede i vrede , længe inden kampen blev fløjtet af . Nu står jeg så her . Syv år senere . OB er på besøg igen , og dagens kamp er vigtig for nedrykningsspillet , informerer Mads Rundstrøm mig om .
” Resultaterne påvirker mig rigtig meget . Hvis jeg for eksempel kommer hjem , og vi har tabt 4-0 , så går jeg bare direkte i seng . Men efter en sejr , er jeg stadig glad dagen efter . Jeg har oplevet to nedrykninger nu , og det er nok de dårligste oplevelser , jeg har haft som AGF-fan . Der havde jeg bare lyst til at grave mig ned ,” fortæller han .
Thomas Helmigs nyklassiske kærlighedserklæring til ’ Smilets By ’ brøler ud af højttaleren , og hele tribunen ledsager entusiastisk den store byhelt og medfan på ” Jeg lukker mine øjne i Aarhus .” Jeg overgiver mig til stemningen og fællesskabet og skråler med . Man er vel aarhusianer .
17.00 : Kampstart ” Tag rigtig godt imod A . G . F !” brøler speakeren , og fansene jubler , da spillerne løber ind på banen til lyden af ” Vi ’ de hvide fra Fredensvang ”. Mens de små hvide og grønne mænd finder deres pladser på banen , sætter trommerne og fankoret i gang omkring mig . ” Åh-uh-åh-uh-åh , Aarhus A-G-F ,” lyder det . Bortset fra den loyale fanskare på C- tribunen er det ikke mange , der er mødt op til dagens kamp . På den anden side af banen har en gruppe dedikerede OBtilhængere fundet vej , men ellers står de fleste sæder tomme .
Kampen fløjtes i gang . Koncentrerede øjne følger den lille hvide bolds vej rundt på den regnvåde grønne plæne . Efter et øjeblik dukker et rødt skær pludselig op i venstre side af mit synsfelt . En fan , hvis ansigt er gemt bag både hue og solbriller , har tændt et romerlys , og vinker med det i takt til trommens rytme . Slagsangene tager til i styrke , mens min sorte jakke farves hvid af aske .
” Shalalalala . Du er klubben min , du er min kærlighed .”
38