E
14.43: Opvarmning
n tung lugt af cigaretrøg rammer
mig, da jeg træder ind ad døren
til Søren Bruun. Der er stuvende
fyldt på eksfodboldspiller og
ærkeaarhusianer Stig Tøftings bar
på Sankt Pauls Kirkeplads. Primært
af hankøn iført hvide T-shirts med
Ceres-bannere på maven og blå-hvide
halstørklæder med store, røde bogstaver.
AGF står der. Langs bordene drikkes
Aarhus-sæt og snakkes Superliga-
resultater, mens blikkene med jævne
mellemrum rettes mod fjernsynet, der
viser Premier League. Det fuldstændigt
samme scenarie finder man hos Butler
Bar på den anden side af gaden.
20-årige Mads Rundstrøm og 21-årige
Magnus Tholstrup er begge store AGF-
fans. De har fulgt holdet i tykt og tyndt,
siden de var små. De to venner tropper
op til samtlige hjemmekampe og følger
også ofte holdet ud af byen til stadions
rundt omkring i hele landet.
”AGF betyder rigtig meget for mig.
Der er meget få ting, jeg ville prioritere
over at tage på stadion. Der skal virkelig
meget til, for at jeg ville misse en kamp.
Sådan har det altid været,” fortæller
Mads Rundstrøm, der til daglig studerer
på Aarhus Business College.
”For mig er det et frirum, hvor jeg kan
komme væk fra dagligdagens stress og
tænke på noget helt andet et øjeblik,” siger
den HF-studerende Magnus Tholstrup.
Endnu en gruppe fans træder ind
ad døren. Et par stykker af dem er i
hvide skjorter og laksko. Andre er i
hængerøvsbukser og sneakers. Da jeg
ser mig omkring i baren, går det op
for mig, at det generelt er en blandet
skare under AGF-merchandisen. Mads
Rundstrøm og Magnus Tholstrup
opfylder heller ikke umiddelbart mine
fordomme om fodboldfans. Ingen af dem
er kronragede. Der er ingen synlige tribal
tattoos. De ligner faktisk bare to helt
almindelige unge fyre.
37