E T
R Y
L
O
S
AARHUSMESTEREN
Hvordan er det at være den bedste i
byen inden for sit felt? Vi møder en
række Aarhusmestre, der deler ud af
begejstringen for deres hobby.
Stuepigen, der tjente penge
på Donald Trump’s aflagte
badevand, og Tinder-stalkeren,
der stjal en kat. Det er historier
som disse, 30-årige Emma
Elisabeth Holtet optræder med
som poetry slammer. Med kun
et års smag på formatet, vandt
hun titlen som Aarhusmester. På
poetry slam-scenen fortæller hun
historier med selvsikkerhed, men
i virkeligheden er hun slet ikke
typen, der kan lide at holde tale.
TEKST Cecilie Høgh
FOTO Bibi Berge
Poetry Slam er kort fortalt en levende
konkurrenceform i ’spoken word’. Som
poetry slammer står man på en scene og
fortæller en historie, et digt eller andet
sagt i en mikrofon på maksimalt tre
minutter og ti sekunder. Derefter giver
tilfældigt udvalgte publikummer point på
en tildelt dommertavle, og så er det deres
opgave at bedømme de optrædende. Det
gør det til en konkurrence med publikum
som den subjektive magt.
Jeg faldt tilfældigt over poetry slam i
2017, da min lillebrors ven skulle optræde
på scenen i Aarhus. Jeg tænkte med det
samme, at det lød sjovt, og kort tid efter
begyndte jeg selv at optræde. Kun et år
senere havde jeg kvalificeret mig til Aar-
husmesterskaberne.
Siden jeg var helt lille, har jeg været vild
med ord og fortællinger. Allerede som
barn blev jeg stor fan af Shakespeare på
grund af sproget i hans poesi. I folke-
skolen var jeg vild med og bedst til de
30
sproglige fag, og senere kunne jeg dyrke
min interesse gennem teater, hvor jeg
altid har været fascineret af dramaturgien
og manuskriptdelen.
Jeg startede på teaterskolen, da jeg var
19 år. Siden da har jeg lavet teater som
både skuespiller, instruktør og manu-
skriptforfatter. Og så har jeg læst en
bachelor i teater og performance på Kø-
benhavns Universitet. Den erfaring, bruger
jeg helt sikkert, når jeg skriver tekster til
poetry slam.
Egentligt havde jeg en ”off-aften” til Aar-
husmesterskaberne. Det gik ikke ligeså
godt, som det plejede, og det ærgrede
mig. Men glædeligt gik jeg alligevel hen
og vandt. Det er så uforudsigeligt i poetry
slam, fordi publikums subjektive menin-
ger om dine historier varierer så meget.
Det er det, der gør det så sjovt.
I virkeligheden er jeg ikke typen, der kan
lide at rejse mig og holde en tale til ek-
sempelvis en konfirmation. Det synes jeg
er sindssygt grænseoverskridende. Men i
poetry slam er det poesien, der tæller, og
den kan jeg kontrollere, og dét gør hele
forskellen for mig. Det er meget uformelle
rammer i poetry slam, og det gør det
mindre sårbart at stå på scenen.
Som poetry slammer forsøger jeg som
regel at skabe en humoristisk fortæl-
ling eller tage fat i en samfundstendens
eller noget politisk. Nogle gange er det
en historie, jeg selv har oplevet, som jeg
overdriver med 500 procent, andre gange
er det en sætning, der har inspireret mig.
Poetry slam er totalt åbent i forhold til
emner, og hvordan du performer det.
Jeg skiller mig ud som poetry slam-
mer ved, at jeg nærmest altid slammer
på engelsk. Jeg har boet i England som
barn, og lærte at skrive og læse engelsk,
inden jeg lærte det på dansk, så det virker
naturligt for mig. På engelsk er der tre
gange så mange ord at rime med. Og så
er det også et kendetegn for mig, at jeg
taler hurtigt. Meget hurtigt.
Poetry slam miljøet i Danmark er relativt
småt, og man lærer derfor poetry slam-
mere i hele Danmark at kende. Der er
rigtig meget fælleskab, og folk er virkelig
flinke. Jeg har blandt andet mødt min
kæreste igennem poetry slam. Miljøet er
præget af meget forskellige typer i for-
hold til alder, interesser og baggrund. Dét,
at det favner så bredt, gør det til et meget
mangfoldigt format. Nogle laver fortællin-
ger med et meget højt lixtal, mens andre
er totalt jordnære.
Efter Aarhusmesterskabet kvalificerede
jeg mig til Danmarksmesterskabet. I maj
2019 vandt jeg finalen til English Poetry
Slam Cup i København, og fremtiden
bringer med garanti meget mere poetry
slam.
I dag sidder jeg med i bestyrelsen for
den lokale poetry slam-klub i Aarhus med
navnet HAPS. Jeg er med til at afholde
slams hver måned, ligesom jeg bruger tid
på planlægning og møder. Alle, der har
den mindste interesse for ord, bør kigge
forbi til et open-slam i Studenterhuset
eller selv stille op, for alle kan være med.