rekrutter, som gik ud på, at de hurtigt og
effektivt skulle kunne komme gennem
junglen ved at bruge bevægelser, som var
naturlige for kroppen. Så det er egentlig
en bevægelsesteknik, som man i ud-
gangspunktet brugte i militæret, som de
blev inspirerede af. Og så tog de noget fra
gymnastikken og noget fra kampsporten
og blandede det sammen og tog det
med sig ud i den parisiske betonforstad,”
forklarer postdoc i Medievidenskab på
SDU, Maja Klausen, der er forfatter til flere
tidsskriftartikler om emnet.
Sammen med syv andre unge mænd
etablerede David Belle og Sébastian
Foucan gruppen ’Yamakasi’ (oversat:
stærk mand, stærk ånd). Et projekt, hvis
overordnede filosofi handlede om, at man
skulle være et stærkt individ. Ikke kun
fysisk, men også etisk og mentalt.
Sammen bevægede de ni unge
mænd sig rundt i storbyens betonjungle.
Klatrede på husmure, svingede sig over
gelændre og hoppede over hustage. Det
gjaldt om at være i konstant bevægelse – i
flow, som det hedder inden for miljøet
– og ikke at lade sig begrænse af byrum-
mets adfærdsregulerende indretning.
FRA SUBKULTUR TIL
MAINSTREAMFÆNOMEN
De første mange år var parkour et under-
grundsfænomen, som ikke formåede at
vinde hverken franskmændenes eller re-
sten af verdens bevågenhed. Spillefilmen
’Yamakasi – Storbyens samuraikrigere’
fra 2001 og senere dokumentarfilmen
’Jump London’ øgede kendskabet til be-
vægelsesformen, men det var først med
opblomstringen af de sociale medier, at
parkour for alvor slog igennem som fæno-
men. Maja Klausen fortæller:
”Med de sociale medier, og de mulig-
heder vi i dag har for at filme os selv og
lægge klip på YouTube, er parkour gået
fra at være en subkultur til at blive mere
og mere en del af mainstream. Vi ser det
på skoleskemaet i folkeskolen, og vi ser
det udbudt på højskoler. Nogle steder
bliver det endda
medtænkt som byplanlægning. Derud-
over er der i øjeblikket en sundhedsbølge,
der skyller ind over os, hvor vi bliver bedt
om at være aktive hele tiden, og vi skal
pleje os selv og kroppen og sindet, og det
er også meget af dét, der ligger i parkour.”
PATENT PÅ PARKOUR
Tilbage i skolegården har Kirstine Saxe
Nordal taget teten som forreste kvinde
i opvarmningslegen kongens efterføl-
ger. De andre har dannet en slange bag
hende og forsøger omhyggeligt at gøre
hende kunsten efter, når hun går arm-
gang, sætter af fra høje mure og kravler
op ad stejle bakker.
På samme måde som David Belle og
Sébastian Foucan har kvinderne taget
parkour til sig og formet bevægelsesfor-
26
Gruppen varmer op, inden skolens asfalt og beton bliver omdannet
til en legeplads for parkour-udøverne.