Det var her, at Jonas ’Pindhund’ Hallberg
fik idéen til det mobile kontor. Under
ombygningen af Hurlumhejhuset var han
nødt til at være i nærheden, mens han
skulle kunne holde møder med sine egne
kunder. Han byggede derfor sin egen
vogn, hvor han kunne gøre netop det.
”Jeg fik bygget et kontor med mine
ringbind, projektplaner, skrivebord og
brændeovn, og på den måde kunne jeg
byde mine kunder eller medarbejdere
med indenfor til møder. Det var fedt, når
man holdt på fremmed grund i Køben-
havn eller til Folkemødet,” siger han.
Hans små, mobile kontorer blev
bemærket af folk omkring ham, og han
blev hurtigt spurgt, om han ikke kunne
bygge noget lignende for en række store
organisationer og virksomheder – heri-
blandt Danish Crown, Silvan og Aarhus
Universitet, bare for at nævne nogle få.
N
N
FÆNOMEN FRA USA
Tiny House-fænomenet opstod oprin-
deligt i USA, men har sidenhen vundet
indpas i Europa. Som navnet antyder,
handler det i sin enkelthed om at bygge
små huse, som indeholder alt det nød-
vendige, der skal til, for at man kan bo
der. Gerne til en lavere pris, end hvis man
skulle købe et hus.
Jonas ’Pindhund’ Hallberg fortæller, at
fænomenet har været med til at skabe
et marked for hans kontorer, men at der
er stor forskel på de små huse og hans
egne Tiny Offices. Han mener, at små
huse med badeværelse, køkken og le-
verum presset sammen på for lidt plads
kan være utiltalende.
”Min vinkel er, at man skal kunne tage
sit kontor på arbejde. At vi kan slippe for
at sidde i kø på Grenaavej eller Silkeborg-
vej og i stedet gå ud af huset direkte ud
i vores kontor, som holder ude i indkørs-
len, og køre ud til kunden med kaffe på
kanden, når morgentrafikken er aftaget,”
siger han.
Jonas ’Pindhund’ Hallbergs små
kontorer er permanente, og bygget til
at kunne holde til vind og vejr, fortæller
han. Men placeringen er midlertidig, og
man kan som forretningsdrivende eller
iværksætter komme ud og møde kunder
eller samarbejdspartnere, hvor end de
befinder sig.
OM JONAS ”PINDHUND”
HALLBERG
-
46 år
- Udlært elektriker
- Kreativ Chef for Smukfest
2004 - nu
- Selvstændig med Tiny Office
og Ikke en Pind siden 2011
-
›
Involveret i bestyrelsen for
Europæisk Kulturhovedstad,
Smukfest, Givisme Forenin
gen, Kulturnatten og Pumpe
huset i København.
OM TINY OFFICE
- Bygges på nye, godkendte
trailere
- Klassificeres som påhængs
vogne
- Må trækkes af en almindelig
personbil.
- Koster i omegnen 100.000 –
250.000 kr. med indretning
- Tiny Office tilbyder desuden
opbevaring og vedligehold
af vognene
59