Aarhus Panorama // januar // 2020 | Page 41

ANDERS ANTONSEN • Født den 27. april 1997. • Opvokset i Viby sammen med sin mor, far og storebror, men har også en ældre halvbror. • Har fået sin badmintonopvækst i Aarhus Badmintonklub, der har til huse i Aarhus Badmintonhal, hvor hans far er halinspektør. • Bor i København og træner til dagligt med det danske landshold i Brøndby. • Vandt Danmarksmesterskaberne i herresingle i 2017, 2018 og 2019. • Vandt i 2019 Super 500 World Tour turneringen Indonesia Masters og blev senere på året nummer to til VM. klippefaste tro på sig selv, forklarede den unge badmintonspiller læreren, at skolen kun var anden prioritet. Badminton kom først. PARLØB MED RASMUS GEMKE På Kastanievej boede også den jævnaldrende Ramus Gemke, og selvom han egentlig gik til svømning, fik Anders Antonsen til sidst overtalt ham til at begynde til badminton, og han blev lige så bidt af sporten. ”SIDEN JEG VAR HELT LILLE, HAR JEG JO HAFT EN IDÉ OM, AT JEG BARE BLIVER ÉN AF DE BEDSTE BADMINTONSPILLERE I VERDEN.” Anders Antonsen om sin barndomsambition ”Vi rendte hele tiden ned i badmintonhallen for at træne. Det var lidt specielt, for vi var både gode venner, men også konkurrenter. Vi mødtes tit i finaler til turneringer, og så var det altså ikke specielt fedt at komme i skole om mandagen, når man havde tabt en finale til ham om søndagen,” siger Anders Antonsen Deres tætte parløb blev en afgørende faktor i udviklingen mod at blive en del af verdenseli- ten. I en lang periode var det faktisk Rasmus Gemke, der var i førertrøjen. ”Kampen mellem os har været god for os begge, vi har presset hinanden til at blive bedre hele tiden. Jeg var nok bedst op til slutningen af vores tid som u13-spillere, men så havde han en rigtig god periode, hvor jeg ikke kunne slå ham, og det gjorde sgu ondt. Så var han skadet i en periode, og så mødtes vi igen i en seniorturnering i Skotland, hvor jeg vandt,” erindrer Anders Antonsen. • I skrivende stund ligger han nummer tre på verdensranglisten. THE NEXT ONE Turneringen i Skotland er på mange måder blevet definerende for Anders Antonsen. I tur- neringen Scottish Open Grand Prix 2016 slog han vennen Rasmus Gemke i kvartfinalen, og i finalen slog han en malaysisk spiller. Men øjeblikket, som turneringen bliver husket for, fandt sted i vinder-interviewet efter finalen. Her blev Anders Antonsen spurgt, om han ville blive den næste store danske herresing- lespiller. Trippende greb han mikrofonen, og leverede den fremtidsprofeti, han stadig bliver husket for og konfronteret med: ”I’m the next one.” Tiden derefter, var første gang, at den unge Anders Antonsen fik en tur i den store me- diemølle. Pludselig ville alle de store medier interviewe ham. Nogle mente, at han var for kæk, grænsende til det arrogante. Og selvom han ikke fortryder sine ord, har den opmærk- somhed, der fulgte, sat sine spor: ”Jeg tænker mere over, hvad jeg siger nu, det gjorde jeg ikke dengang. Men jeg er glad for den, jeg er. Jeg synes, jeg har humor og noget at byde på, så min plan er være så meget mig selv som muligt. Om nogen så tænker, at jeg er en selvglad idiot - so be it. Det gider jeg ikke at tænke over. Nogle steder skal jeg 41