3 favoritsteder i Aarhus
Aarhus Badmintonhal
Naturen – både skovene og havet
Midtbyen
E
n torsdag i august 2014 rejste den 17-årige
Anders Antonsen sig fra sin plads, og forlod
Marselisborg Gymnasium, i en pause mellem
to lektioner, for ikke at vende tilbage. Han
havde givet det en chance. Fire dage havde
han gået på Marselisborg Gymnasium på den
særlige Team Danmark-ordning, der ellers
betød, at han kunne se frem til fire år - og
ikke dage - på skolebænken. Han var træt
af, at skolegangen betød, at han måtte gå fra
sin træning, en halv time før den egentlig
sluttede.
”Jeg sad deroppe og tænkte: det her kom-
mer bare ikke til at ske, jeg vil kunne træne
meget mere, og i bund og grund gider jeg
heller ikke sidde her, for jeg er 1000 procent
sikker på, at jeg kommer til at lykkes som
badmintonspiller,” husker Anders Antonsen.
Så han måtte tage turen fra Marselisborg
Gymnasium til Aarhus Badmintonhal, hvor
hans far, Tonny Antonsen, har været halin-
spektør og forpagter af cafeteriet siden 1989,
for at fortælle om sin beslutning. Som et kom-
promis begyndte han at følge HF enkeltfag i
stedet, og han færdiggjorde da også engelsk
og matematik, før badmintonkarrieren for
alvor tog fart.
AMBITIONERNE HAR
VOKSEVÆRK
Der er 500 meter fra huset på Kastanievej i
Viby til Aarhus Badmintonhal, hvor far Tonny
styrer slagets gang. Mor Helene har spillet
divisionsbadminton og bror Kasper har været
professionel badmintonspiller.
Ét af Anders Antonsens tidligste minder
fra barndommen er da også fra den cylinder-
formede badmintonhal på Dyrehavevej. Her
stod han i strømpesokker og slog bolde med
sin mor. Kunne han presse hende til at tage et
skridt tilbage vidste han, at han havde slået
hårdt.
Det er ikke sært, at han nu bevæger sig
hjemmevant rundt i den farverige hal. Efter
skole tog han herned. Nogle gange skulle han
selv træne, andre gange holdt han sig bare til
i håb om, at nogle af de andre træningshold
kunne bruge hans hjælp.
”Siden jeg var helt lille, har jeg jo haft
en idé om, at jeg bare bliver én af de bedste
badmintonspillere i verden, uden overhovedet
at vide, hvad det ville komme til at kræve. Jeg
har bare altid været opsat på, at det var det,
jeg ville,” fortæller Anders Antonsen.
I 7. klasse var hans lærer utilfreds med, at
han ikke havde lavet sine lektier. Men med sin
40