Aarhus Panorama // januar // 2020 | Page 14

”Nogle virker til at kunne trives i et moderne liv med hus, jobs og børn. Men vi kunne bare mærke, at det gjorde vi ikke. Det ville langsomt tage livet af os.” - Stine Dybendal, 33 år og hjemmegående mor Mens Stine Dybendal har været hjemmegående mor i campingvognen, er hun nu også begyndt at udleve drømmen om at skrive en børnebog. 14 ”Vi er jo mageligt indrettet og opflasket med, at når det hele bliver lidt besvær- ligt, så søger vi denne her behagelighed,” siger hun og tilføjer, at eventyrene og de oplevelser, de får, opvejer de små lavpraktiske udfordringer. Men at leve på denne måde er bestemt ikke en opskrift for alle, fortæller hun. ”Nogle virker til at kunne trives i et moderne liv med hus, jobs og børn. Men vi kunne bare mærke, at det gjorde vi ikke. Det ville langsomt tage livet af os,” siger hun. At flytte i en campingvogn er også et af de mere ekstreme eksempler på simple living, fortæller trendforsker Louise Byg Kongsholm. Der er mange måder at leve mere simpelt på, hvor bare lidt kan gøre en forskel. ”Bare det at man skærer ned på jule- gavebudgettet, rydder op og smider ud, eller giver sig selv lov til at gå en lang tur. Alle de små ting, kan gøre en enorm for- skel, og kræver ikke så meget,” siger hun. Hun fortæller også, at der er kommet et helt andet syn på det at ville trække stikket eller leve mere simpelt. ”For nogle år tilbage var det prestige- fyldt at løbe maraton eller ironman. Det er skiftet. Der er kommet prestige i at kunne slukke telefonen eller vælge den lange gåtur i naturen,” siger hun. Stine og Henrik Dybendal har endnu ikke nogen plan for, hvor lang tid eventy- ret i campingvognen skal vare. Men lige nu giver det mening. ”Vi har brug for roen og friheden, og så må alt komme efter det,” siger Stine Dybendal. Hun ser over på sin datter. ”Var det i aften, vi skulle ud med pandelamper og se på dyrene i skoven, Kleo?” spørger hun. Kleo Dybendal retter sig øjeblikkeligt op i sofaen og får julelys i øjnene. Det vil hun vist gerne.