”Det var på min fødselsdag, så jeg var lidt
nervøs,” siger hun og rykker sig lidt ud på
kanten af stolen.
”Der var en fra Det Kongelige Teater og
så en fysioterapeut. De skulle se på, om
ens fodstræk var godt, og om ens hofter
kunne turnere godt. Og så skulle vi også
lave trin ude på gulvet og sådan noget.”
Idun-Lysandra Leicht Lund havde gået
til ballet i et år, inden hun gik til optagel-
sesprøve, men faktisk er det ikke et krav,
at man har danset tidligere.
”Man skal bare have lysten,” forklarer
Iben Hutzelsider og uddyber:
”Vi kigger først og fremmest på fysik-
ken. Om der er stærke fødder, stærke
ankler, om ryggen er lige, akillessener, tur-
neringen selvfølgelig og udad-roteringen
i hofter. Musikalitet. Ja, og om de har en
lang hals eller en meget kort hals.”
Siden Idun-Lysandra Leicht Lund for
fire år siden kom igennem nåleøjet og
kvalificerede sig til en af de få pladser
på talentholdet, har hendes forældre
kørt hende til Aarhus fem gange om
ugen, hvor hun træner to-tre timer
om dagen. Og selvom balletten er
en stor del af hendes hverdag, er hun
ikke bange for at miste danseglæden.
”Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at
danse ballet. Jeg synes bare, det er sjovt,”
siger hun og fortæller, at hun udover
30
”Helt fra de er bittesmå,
lærer de om disciplin og
om at opføre sig pænt
overfor hinanden. Og
henad vejen lærer de
også, at man har ansvar
for egen læring.”
- IBEN HUTZELSIDER, stifter af og underviser
på Ballet Akademiet