10 fokusområder 2022 | Page 19

Bæredygtighedens fokus har skiftet kurs Miljøbevidsthed og bæredygtighed er nogle af de helt store buzzwords – også inden for bygge- og anlægsbranchen . Tidligere har fokus været centreret på driftsmæssigt bæredygtige bygninger . Vi har set alt fra optimering af energiforbrug til intelligente bygninger , som selv regulerer ind- og udluftning . Selve bygge- og anlægsarbejderne forurener imidlertid i et så markant omfang , at byggeaffald udgør 40 % af hele landets årlige affald , svarende til 5 millioner tons . 1
Ovenstående har været springbrættet til de to g ' er : genanvendelse og genbrug . Det ses nu i stigende grad , at entreprenørerne recirkulerer byggemateriale og foretager livscyklusanalyser . Dette tiltag kan være med til at løfte vores fælles ansvar over for klimaet – og kan tilmed også være økonomisk fordelagtigt . Men ingen medajle uden bagside .
Genanvendelse eller genbrug Ved recirkulering må man sondre mellem , om der foreligger genbrug eller genanvendelse . Ved genanvendelse indgår varen som et delelement i en ny vare . Et kendt eksempel er genanvendelse af beton . Betonen nedknuses og sammenblandes med ny beton . Ved genanvendelse dannes der derfor en ny vare , hvilket betyder , at varen ofte er underlagt egnethedsdokumentation . Genanvendelse er derfor typisk ganske uproblematisk .
Ved genbrug anvendes et brugt materiale , for eksempel et gammelt vindue , som sættes uændret ind i et nyt byggeri . Men er et gammelt vindue fra 1970 overhovedet driftsmæssigt bæredygtigt ? Nej , ikke i sig selv – vinduet skal selvfølgelig overholde bygningsreglementets nuværende energikrav . Dette kan for eksempel løses ved , at der indsættes et energibevist forsatsvindue . Modsat genanvendelse – vil der meget sjældent foreligge egnethedsdokumentation for genbrug . Da genbrug skal overholde de samme krav som nye byggematerialer , kan entreprenøren risikere at blive pålagt et mangelsansvar .
Genbrug er det nye sort – men er det for risikabelt ? Genbrug er kommet for blive . Men det åbner for en hel række af juridiske udfordringer . Lad os tage et tænkt eksempel : En ældre bygning rives ned , murstenene renses og anvendes nu i et nyt byggeri . Det er ikke raketvidenskab , at 70-årige gamle mursten ikke har samme holdbarhed som nyproducerede mursten af samme kvalitet . Så hvordan vurderes det , om de genbrugte mursten lider af mangler ? Hvordan spiller genbrug sammen med entreprenørens 5-årige mangelsansvar efter AB-reglerne ? Entreprenøren påtager sig en større risiko ved at benytte brugte mursten og kan risikere at være
ansvarlig for en mangel på trods af , at manglen stammer fra de genbrugte mursten . Omvendt – tør en bygherre benytte sig af genbrug , hvis det er bygherren , der løber risikoen ? Spørgsmålene er utallige . Det er derfor tydeligt , at bæredygtigheden skal indtænkes i alle byggeriets forskellige faser .
Ny national strategi for bæredygtigt byggeri Bæredygtighed er ikke udelukkende genbrug . CO2-belastningen er en afgørende faktor . Det er derfor altid en afvejning mellem klimabelastning , økonomi og kvalitet .
Der er derfor mange fordele ved at fremme cirkulære byggerier på politisk plan . Det fremmer anvendelsen af langtidsholdbare materialer , hvilket også skaber lavere ressourceforbrug . Til trods for dette , så tilskynder hverken bygge- eller udbudslovgivningen bæredygtige byggerier . Derimod findes en række certificeringer , som tager højde for cirkulært byggeri , såsom DGNB og C2C .
Et bredt politisk flertal indgik dog den 5 . marts 2021 en aftale om den nationale strategi for bæredygtigt byggeri . Der vil allerede fra 2023 være krav om livscyklusanalyser ( LCA ) for nybyggeri samt , at der påbegyndes indfasning af CO2-grænseværdier . Herudover fremmer aftalen blandt andet miljøvaredeklarationer ( EPD ' er ) i udbudsprocesser , og der bliver sat fokus på at opbygge viden om , hvornår og hvordan det både miljømæssig og økonomisk giver mening at genanvende og genbruge materialer i byggeriet .
Bæredygtighed er derfor noget din virksomhed bør have fokus på allerede nu .
Kontakt
Steffen Bang-Olsen Partner Dir . + 45 38 77 45 89 Mob . + 45 61 63 54 54 sbo @ kromannreumert . com Jeppe Lefevre Olsen Partner Dir . + 45 38 77 43 08 Mob . + 45 20 19 74 34 jol @ kromannreumert . com
1
NYT : Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse – Danmarks Statistik ( dst . dk )
19