Antikorruption , etik og compliance
Antikorruption , etik og compliance er afgørende for os som advokatvirksomhed . Både i vores egne interne processer og i vores rådgivning fylder parametrene stadigt mere .
Hos Kromann Reumert definerer vi compliance som efterlevelse af hvidvasklovgivningen ( AML ), GDPR , IT-sikkerhed , insiderlister på sager , regler for aktiekøb samt de advokatetiske regler .
Organisatorisk er den daglige drift af vores interne compliance-arbejde forankret i vores Risk & Complianceafdeling , der sikrer sig , at alle medarbejdere efterlever vores egne politikker og processer . Derudover sørger Risk & Compliance for , at alle medarbejdere en gang årligt undervises i vores forskellige complianceprogrammer som interessekonfliktsøgning , advokatetiske regler , IT-sikkerhed , GDPR , DAC6 , hvidvask mv .
Som ansvarlig virksomhed stiller vi store krav til os selv vedrørende compliance – og det gør vores klienter også . Der er stor bevågenhed fra omverdenen i forhold til , at vi ikke blot overholder de regulatoriske krav men også har øje for det moralske aspekt i kravene , som vi i øjeblikket oplever er under stor forandring . Alle politikker gennemgås som minimum en gang årligt .
Compliance Arbejdet med compliance er vigtigt for mange virksomheder . Manglende compliance eller manglende dokumentation for arbejdet med compliance kan være skadeligt for en organisations image . En lang række af vores advokater har bidraget til bogen " Compliance for praktikere ", som blev udgivet på Djøf Forlag i 2021 . Bogen stiller skarpt på en række udvalgte lovområder og supplerer med eksempler og henvisninger til relevant praksis , som en praktiker skal være opmærksom på i arbejdet med compliance . En af bidragsyderne er partner Hans Jakob Folker , som blandt andet har skrevet om , hvordan man som virksomhed kan arbejde med at undgå korruption og bestikkelse . Hans Jakob er ansvarlig for vores erhvervsstrafferetsspeciale og har stor erfaring med komplicerede efterforskninger af sager om økonomisk kriminalitet .
Også et fokus i vores rådgivning Med skrappere lovgivning , øget risiko for ransagninger og dawn raids samt en større opmærksomhed omkring intern svig og korruption får flere og flere virksomheder behov for at foretage interne undersøgelser og analyser . Derfor oprettede vi i 2021 et " investigation team ", der ruster os endnu bedre til at træde til , når vores klienter har brug for hurtig hjælp .
" I lighed med det stigende fokus på governance i danske virksomheder ser vi også en stigende efterspørgsel på juridisk bistand i forbindelse med undersøgelsessager . Derfor har vi oprustet på området i 2021 . Som ansvarlig advokatvirksomhed er det vores pligt at sikre tilgængelig rådgivning på området ," fortæller partner Hans Jakob Folker .
Der kan være mange grunde til , at virksomheder foretager interne undersøgelser . Nogle undersøgelser foretages på baggrund af henvendelser fra myndigheder , mens andre foranlediges af mistanke om medarbejdere eller samarbejdspartneres overtrædelse af interne regler , lovgivning eller uetisk adfærd . Undersøgelser ses også foretaget på baggrund af udefrakommende cyberkriminalitet eller svig . Uanset baggrunden og formålet med undersøgelsen er der en lang række skridt , som virksomheder bør være opmærksomme på , når interne undersøgelser foretages .
De undersøgelser , som vi hjælper med , dækker over alle dele af erhvervslovgivningen . Typisk drejer det sig om svig , læk af intern viden , bestikkelse , kartelmistanker og compliancesvigt . Undersøgelserne tilrettelægges i overensstemmelse med databeskyttelsesregler og whistleblowerlovgivningens krav .
58