Vores specialister guider dig igennem ESG-agendaen
Fokus på ESG , samfundsansvar og bæredygtighed har aldrig fyldt mere end nu i danske virksomheder . Vi arbejder ikke kun med bæredygtighed i vores egne processer . Også i vores rådgivning er vi med til at sikre bæredygtige fremskridt . De mange nye regler på ESG-området gør det nemlig komplekst at navigere i . Derfor har vi formaliseret vores ESG-rådgivning .
ESG har – sammen med det store fokus på compliance i alle henseender – for alvor vundet indpas i de seneste par år . Vores specialister har mange års erfaring med at rådgive om forhold inden for både E (" Environmental "), S (" Social ") og G (" Governance "), men med den stigende opmærksomhed på området har vi etableret et tværgående team af jurister med kompetencer på de forskellige områder . På den måde sikrer vi både en holistisk tilgang og den nødvendige bredde og ekspertise , så du som klient modtager specialistrådgivning inden for alle juridiske aspekter af en given ESG-problemstilling .
" Vi har i mange år rådgivet om alt fra energiaftaler , bæredygtige udbud og IT-kontrakter til medarbejderpolitikker og compliance-due diligence , som alle falder indenfor ESG-området . Med det øgede fokus på ESG i samfundsdebatten og ude i virksomhederne har vi nu forankret rådgivningen hos et dedikeret ESG-team bestående af specialister , som dækker de relevante specialer indenfor de tre søjler ," siger partner Maria Holst Levin .
Senioradvokat Laura Nelson Marusic er en af specialisterne i teamet . Laura har en baggrund fra blandt andet FNsystemet , hvor hun har arbejdet med bæredygtighed , samfundsansvar og menneskerettigheder i en årrække . Hos Kromann Reumert rådgiver hun også om " business ethics ", herunder antikorruption og sanktioner , som er vigtige aspekter af " Governance " -søjlen i ESG . Laura , der også er én af vores to interne videnambassadører på ESG-området , fortæller :
" Min tid i FN har givet mig et stort kendskab til bæredygtighedsagendaen , dens udvikling og aktører og dermed også et godt fundament for at forstå det komplicerede netværk af både regulatoriske- og stakeholderkrav , som virksomheder verden over bliver mødt med i disse år . Det politiske fokus på regulering af området giver god anledning til at binde vores rådgivning sammen i et team af specialister med forskellige indsigter og kompetencer , så vi og vores klienter kan arbejde endnu mere målrettet og ambitiøst med ESG til alles bedste ".
54