Foto : NIRAS Green Tech Hub
Senioradvokat Carl Emil Alexander Frost , partner Maria Holst Levin , advokatfuldmægtig Jeppe Varning Bendtsen og advokat Christopher Dalgas .
Vi støtter startups med grønne og bæredygtige ideer
En ny hub for grønne startups , NIRAS Green Tech Hub , giver iværksættere mulighed for at få den nødvendige sparring for at udvikle deres innovative ideer og produkter til fremtidens grønne virksomheder . Bag NIRAS Green Tech Hub , som blev søsat i september 2021 , står ingeniørvirksomheden NIRAS , mens Kromann Reumert , som en af partnerne i projektet , yder juridisk rådgivning til iværksættere og startups i hubben .
Om partnerskabet med NIRAS Green Tech Hub fortæller partner i Kromann Reumert Maria Holst Levin :
" NIRAS Green Tech Hub sætter først og fremmest fokus på grønne ideer til en mere bæredygtig verden . En vigtig dagsorden , som vi i Kromann Reumert støtter op om . Hubben er et godt sted for iværksættere at få testet deres produkt og ide af . De kan udveksle erfaringer med hinanden i hubben , og de kan sparre med os og andre partnere , herunder NIRAS ' ingeniører , der kan udfordre deres idéer og hjælpe dem til at kunne skalere deres løsning hurtigere end ellers ," fortæller Maria .
Hub director Sophie Bech fortæller : " De startups , der søger mod NIRAS Green Tech Hub er komplekse og specialiserede inden for grøn teknologi , og skal vi kunne hjælpe dem bedst muligt , kræver det , at vi har en bred pallette af partnere , der bidrager med lige netop deres viden og kompetencer . De residerende startups er glade for at få adgang til et udvalg af Kromann Reumerts specialister , så de er sikre på at få sparring på lige netop deres problemstilling ," fortæller hun .
Maria supplerer :
" Som partner ved NIRAS Green Tech Hub tilbyder vi iværksætterne juridisk sparring og giver dem og deres startups de bedste juridiske forudsætninger for at blive en succes . Vi ser frem til at bidrage til dette , og jeg er sikker på , at det bliver både lærerigt , inspirerende og en god mulighed for at bidrage til en bæredygtig verden ," siger Maria .
Udover vores samarbejde med NIRAS Green Tech Hub rådgiver vi blandt andre også entreprenante studerende i DTU Skylab og yder pro bono-rådgivning til Fonden for Entreprenørskab , som du kan læse mere om på side 49 .
52