Årsberetning/CSR 2021 | Page 28

OFF DUTY :

Må retfærdigheden ske fyldest

Umiddelbart kan det være svært at få øje på ligheder mellem gerningen som advokatfuldmægtig og tjansen som ishockeydommer . Men de findes , og Ethan Aaron Shippen fordeler til daglig sin stærke retfærdighedssans mellem netop arbejdet og fritidsinteressen .
Ethan er advokatfuldmægtig på vores kontor i Aarhus , hvor han arbejder med selskabsret og procesret . Men flere gange om ugen hopper han efter arbejdstid i skøjterne og den stribede dommerdragt og indtager de danske ishockeyhaller .
" Man skal kunne læse mennesker og tale i øjenhøjde " Til daglig passer retssagsarbejdet ham godt . Det skyldes særligt hans skarpe fokus , retfærdighedssans og evnen til at være objektiv . Det er samme kompetencer , han gør brug af , når han dømmer ishockeykampe på højt niveau . Ifølge Ethan er lighederne flere :
" Som jurist skal jeg kommunikere et klart og præcist budskab . Det samme er vigtigt at kunne i kampens hede som ishockeydommer . Som dommer møder jeg mange spillere , trænere og aldersgrupper på forskellige niveauer , og så handler det om at kunne læse mennesker og tale i øjenhøjde . På samme måde som når man sidder med en klient ."
Det er vigtigt at finde balancen Det er vigtigt at holde sig i fysisk form , og samtidig er det på skøjtebanen , at Ethan finder balancen . Og faktisk styrker det motivationen på kontoret .
" Som ishockeydommer har jeg naturligvis et regelsæt , jeg holder mig til , men skøjterne får mine tanker væk fra de mere juridiske paragraffer . Det er dejligt at bevæge sig og få lidt sved på panden , når man er relativt stillesiddende i løbet af en kontordag . Jeg tror , at sindet bliver endnu skarpere , hvis kroppen også er skarp ," siger Ethan , der ind imellem processkrifter og ishockey tilmed også finder tid til at dømme håndboldkampe .
" At være dommer er også min egen form for motion . Og det motiverer mig . Det giver mig super meget , især når der til hverdag er mange bolde i luften som advokatfuldmægtig . Begge dele komplementerer hinanden godt og giver en god balance i hverdagen ," siger han .
" Som jurist skal jeg kommunikere et klart og præcist budskab . Det samme er vigtigt at kunne i kampens hede som ishockeydommer ."
– Advokatfuldmægtig Ethan Aaron Shippen
Foto : Mphoto v . Michael Nielsen
28