Et indblik i sagerne 2021
Barslund
En af Danmarks største anlægsentreprenører , Barslund-koncernen , gik i november konkurs . Christian Jul Madsen blev indsat som kurator og har siden sammen med et team af dedikerede kolleger forestået med salg af virksomheden samt håndtering af de på daværende tidspunkt mere end 30 igangværende byggepladser i ind- og udland .
Bavarian Nordic
Den danske vaccinevirksomhed Bavarian Nordic indgik i sommeren 2021 en aftale med den danske stat ( Sundhedsministeriet ) om statsstøtte på op til 800 millioner kroner til udvikling af en dansk COVID-19-vaccine .
Vi bistod Bavarian Nordic med forhandling af de nærmere vilkår for statsstøtten og levering af vacciner til den danske stat samt rådgav om de statsstøtteretlige aspekter af aftalen . Oliver Machholdt og Bart Creve var ansvarlige partnere på sagen .
Begreen
Den danske solcelleudvikler Begreen og den tyske formueforvalter Luxcara indgik i januar 2021 en investeringsaftale og en byggekontrakt angående en større portefølje af nye solcelleprojekter . Aftalen omfatter fire nye solcelleparker i Danmark og er " en af de største transaktioner nogensinde inden for solcelleparker i Europa ". De fire solcelleparker forventes at levere grøn elektricitet til 120.000 danske husstande i 2023 . Vi bistod Begreen under forhandlingerne med Luxcara . Jens Blomgren-Hansen var sagsansvarlig partner .
18